Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kurtweils fotokunst på Gl. Holtegaard

Tove Kurtweil laver surreel og poetisk fotokunst, der vækker tanker

Tove Kurtzweils (f. 1938) fotografiske værker kendetegnes ved en intens sanselighed. En sanselighed, der i mødet med kunstnerens fotografier ofte bliver helt konkret, idet man nærmest fornemmer, at materialerne træder frem af fotopapiret. I gennem hele sit arbejdsliv har Kurtzweil været særligt optaget af sine rejser rundt i verden, herunder blandt andet til Egypten, Grækenland og Italien, hvor antikke ruiner og skulpturer indfanges af fotografens linse på poetisk vis. Kurtzweil har ligeledes en særlig interesse for skæve natur- og byscener, der fremstår surreelle og opløste i deres stedsforankring. Detaljer af interiører, spejlinger og mennesketomme pladser, parker og byrum bryder det umiddelbart smukke og harmoniske førstehåndsindtryk af hendes billeder og giver dem en særlig stille og nærmest ildevarslende undertone. Gl. Holtegaard viser et stort udvalg af en af dansk fotografis store kvindelige kunstnere Tove Kurtweil-udstillingen 'Hvorsomhelst og intetsteds' i perioden 19. januar til 2. april.

Publiceret: 02. Januar 2018 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis