Debat:

Politikernes selvmodsigelse

Søren Snitker Borgmester Schneiders Vej 32 2840 Holte

Axel Bredsdorff og Daniel E. Hansen var blandt de medlemmer af kommunalbestyrelsen, der stemte for at sælge Skovlyskolens atletikbaner og et i byplanen fredet areal til brug for et friplejehjem. Dette har de fulgt op med læserbreve i Ruderdal Avis om nødvendigheden af flere plejehjem.
Denne omtanke for de ældres behov stikker dog ikke dybere, end at de har besluttet at udbyde Kajerødskolens grund til en developer med henblik på privatboliger. Udbuddet giver til stor fortrydelse for kajerødboerne mulighed for at bygge i tre etager - Kajerødskolen var i én etage.
Plejehjemmet på Skovlyskolen er af mange grunde en dårlig idé. Med en normal byggeprocent er grunden for lille til et plejehjem af den planlagte størrelse (70 pladser).
Desuden er de trafikale forhold dårlige, da skolen ligger i et villakvarter.
At der er mange andre urimeligheder i planen ses af det store fremmøde til demonstrationerne uden for rådhuset, der også havde deltagelse af borgere i halvfemserne.
Øverød og Holte er blandt de mest velforsynede områder i kommunen med hensyn til ældre- og plejeboliger.
Kajerødgrunden er dobbelt så stor som området omkring Skovlyskolen. Hvis man opførte 70 plejeboliger på Kajerødgrunden i stedet for privatboliger, ville man kun skulle bygge i én eller to etager.
Der ville også være plads til 25 almennyttige boliger og en videreførelse af nogle af skolens forsamlings- og legefaciliteter. Desuden ligger Kajerødgrunden trafikalt godt op til Kongevejen.

Publiceret 14 July 2017 21:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV