DEBAT:

Kaos i Teglgården

Af Susanne Føns Lomholt, Teglgården 64 st.tv, 3460 Birkerød

Skal der lig på bordet, før der bliver grebet ind overfor byggeriet i Teglgården.
Der er tre byggerier i gang på samme tid og en eneste til og fra kørselsvej, hvor første bygherre har plastret vejen til med skurvogne, containere og alverdens materialer. Der er en konstant strøm af lastbiler til og fra. De spærrer for at beboerne i lejlighederne i Teglgården 61-68 kan komme ud og ind til deres P-Pladser.
Der holder varebiler, og der er placeret materialer på vore private parkeringspladser, men det værste er, at akutambulancer og brandbiler ikke har en chance i dagtimerne. Nordsjælland brandmyndighederne henviser med total mangel på service til Rudersdal Kommune. Kommunen er orienteret, men der er ikke sket noget som helst.
Hvem tager ansvaret på sig, den dag, der sker et dødsfald, fordi udrykningskøretøjer ikke kunne komme igennem?

Publiceret 28 September 2017 00:00

SENESTE TV