DEBAT:

Rygter og realiteter

Af Henrik Hjortdal, Formand for Alternativer i Rudersdal

Kære Jens Ive.

Du beskylder mig for at viderebringe rygter og henviser til, at rapporten, jeg efterlyser, er offentliggjort.

Mht. den “offentliggørelse" synes jeg ikke, at det at lægge den ud på det såkaldte “NemIndsigt” eller et lukket Skoleintra dækkes af dette.

Selv da jeg havde fået oplyst, at den lå på NemIndsigt kunne jeg ikke få den frem uden langvarig søgning.

Normalt er kommunen ikke karrig med pressemeddelelser. Men det var man sjovt nok her.

Foreninger, politikere og borgere har været lige så lidt vidende om rapporten som jeg. Derfor rygterne - som stammer fra dem, der har set den eller hørt om den.

Og substansen kommer du jo klogeligt ikke ind på: At rapporten siger, at idrætshallerne på Dronninggård er i fin stand - og dermed at sparet vedligehold de kommende år ikke kan bestyrke forslaget om nybyggeri af en hal i Holte dér i stedet for i Rudegård.

Det bliver interessant at følge debatten om Holtehallerne den kommende tid.

Publiceret 14 February 2018 11:23

SENESTE TV