Hvorfor ikke sige ja til julemanden?

Niels Jørgen Lindtner, cand. merc. fil. Tovesvej 6, 2850 Nærum

Hvorfor ikke sige ja til julemanden? Niels Jørgen Lindtner, cand. merc. fil. Tovesvej 6, 2850 Nærum I disse forårsdage siger en masse unge mennesker ja til den beslutning deres forældre traf på deres vegne, da de var spæd. Ifølge kirkeministeriets hjemmeside er det således lige omkring 70 procent af alle unge, der hvert år – statistikken spænder 15 år tilbage – lader sig konfirmere. Konfirmation er jo oprindeligt et latinsk ord der betyder: at bekræfte. Nu er det jo hverken Odin, Allah eller Buddha de unge mennesker bekræfter deres tro på, nej, det er deres tro på Jesus Kristus. Men hvad vil det i grunden sige? Før man kan tro på noget, må man jo vide noget om genstanden for ens tro. Hvis for eksempel vor forfædre neandertalerne dyrkede en guddom, hvis dyrkelse ikke har efterladt sig nogen spor til vidne om dens eksistens og navn, måske i form af klippehuletegninger eller lign., så er det jo lidt svært at tilbede denne Gud! Man kan jo heller ikke sige om for eks. rød grød med fløde smager godt, hvis man aldrig har smagt det! Da de unge mennesker nu ikke alle sammen må formodes personligt at have mødt Jesus, ligesom - ifølge hende selv – Charlotte Rørth, så er kendskabet til Jesus Kristus naturligvis kommet til veje på anden vis; jo gennem læsning af evangelierne. Når de unge mennesker således bekræfter deres tro på Jesus Kristus, så bekræfter de indirekte deres tro på at evangelisternes (Markus, Matthæus, Lukas og Johannes) beretninger om Jesus Kristus er sande, for evangelierne er stort set hvor eneste kilde til hvem Jesus Kristus var. Nu er alle vidner jo ikke lige gode. Tænk blot på den fhv. amerikanske præsident Bill Clinton og hans vidnesbyrd om hans forhold til Monica Levinsky. Eller George Bush, der mente, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben. Nej, alle vidner er ikke lige gode. Mht. evangelisterne er vi i den situation, at ingen, absolut ingen, aner noget som helst om hvem de var, hvornår de levede, hvor de boede mv. Det eneste vi faktisk kan forlade os på når vi skal bedømme deres tro-værdighed som kilde, det er sådan set om deres fortællinger i sig selv virker troværdige. Lidt på samme måde, som hvis man en dag – måske på en café – falder i snak med en mand, der påstår, at han lige har set en lyserød elefant flyve rundt over byens tage, men at den nu er fløjet væk igen, så den ikke længere kan ses, hvorfor historien desværre ikke kan bekræftes. Man har kun hans ord at forlade sig på. Læser man evangelisterne bogstaveligt, så er der meget, som vel ikke ret mange i virkeligheden tør indrømme de tror på, når det kommer til stykket. Måske heller ikke alle præster – det er jo ikke mange år siden at sognepræst Ramsdals udsagn om, at han ikke troede på genopstandelsen vakte stor opstandelse! Gad vist hvor mange af de unge mennesker, der i disse dage lader sig konfirmere, der faktisk – helt bogstavligt – tror på det evangelisterne har at sige om Jesus: at han blev født af en jomfru, at han gik på vandet, at han genopstod fra de døde mv.? Nu er der vel nok dem, der vil sige, at man ikke behøver at tro på alt det overnaturlige, der står at læse i evangelierne, for at være kristen. Men er det nu også rigtigt? Hvis man således siger, at man ikke tror på alt det overnaturlige, der af evangelisterne forbindes med Jesus Kristus, siger man så ikke også, at man ikke tror på evangelisterne? Det skulle jeg mene. Og har man sagt det, så har man i grunden også undsagt sig selv som kristen, thi evangelisterne er – som før sagt – vor eneste kilde til Jesus Kristus. Eller sagt med andre ord: tror man ikke på evangelisterne, så er det med Jesus Kristus, som med den førnævnte teoretiske neandertaler guddom; så ved vi intet om ham, hvorfor der derfor intet grundlag er for at være kristen! Fastholder man da stadig en tro på Jesus Kristus er der kun det tilbage i ordene, som man selv lægger i dem; og så er der ikke længere én Kristus, men lige så mange, som der er folk, der tror på denne måde! At landets sortklædte lutheranske gejstlighed har haft held udi det gebet, som evangelisterne lod Jesus kalde menneskefiskeri – det vidner disse forårsdage om! Det danske folkehav, om jeg så må sige, er i dag et kristent spisekammer: således var 75,9 procent af den danske befolkning i 2017 på papiret kristne. Men når man læser evangelisterne og alle deres fantastiske historier om Jesu mirakler; om den solformørkelse, der indtraf, da Jesus døde på korset, men som ingen fra den tid, ud over evangelisterne selv, beretter om; om de mange hensovede – som der står hos Matthæus – der trådte op af deres grave, da Jesus døde og vandrede ind i den Hellige by og viste sig for mange; om jomfrufødslen; vandvandringen mv. må man spørge sig selv; om det også ville være muligt – hvis man for eks. byggede nogle troshuse, ansatte nogle præster, skrev en liturgi – at få alle disse unge mennesker til at sige ja til julemanden og hans flyvende rensdyr? Thomas Jefferson, en af de amerikanske founding fathers, skal engang have sagt, at kristendommen har forvandlet den ene halvdel af menneskeheden til fjolser, den anden til hyklere. At give ham ret heri er svært, når man først har sagt ja.

Publiceret 02 May 2018 12:38

SENESTE TV