Randi Mondorfs svar vedrørende flygtninges beskæftigelse

Randi Mondorf (V), formand for Rudersdal Kommunes Erhvervsudvalg, skriver: Svar til Henrik Hjortdal, Alternativet, Jacob Netteberg, Radikale, Mette Poulsen, Socialdemokratiet, Jacob Jensen, Enhedslisten Gitte Lau, Venligbo og Dorte Nørbo, SF Tak for jeres engagement og bidrag til debatten om Rudersdal Kommunes beskæftigelsesindsats for veluddannede flygtninge, som blev bragt i Rudersdal Avis 21. april. Den vil jeg naturligvis gerne svare på, fordi det er vigtigt, at vi debatterer ud fra faktuel viden og oplysninger og fordi problemets omfang og proportioner skal ses i sammenhæng med den øvrige beskæftigelsesindsats for kommunens borgere og virksomheder. Vi har i dag i Rudersdal Kommune 248 personer på integrationsprogram, hvoraf i omegnen af 30 har oplyst at have mere end en gymnasial uddannelse. Uddannelser, som i de fleste tilfælde ikke er direkte overførbare til Danmark. I jeres debatoplæg kritiserer I bl.a. beskæftigelsesindsatsen for ikke at tage højde for flygtningenes kvalifikationer. Det mener jeg faktisk ikke er korrekt. Det er vigtigt at huske, at ifølge lovgivningen, er det kommunens opgave at hjælpe alle ledige borgere hurtigst muligt i beskæftigelse. Det sker med udgangspunkt i de lediges kvalifikationer og virksomhedernes behov, og det gælder også for de veluddannede flygtninge. Vi befinder os i dagens Danmark i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft. Derfor er der ikke noget vi hellere vil, end at kunne tilbyde virksomhederne den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger. Men vi må også erkende, at selvom en flygtning fra Syrien har en universitetsgrad inden for eksempelvis jura, passer det ikke nødvendigvis som hånd i handske med jura i en dansk sammenhæng. Dertil kan komme sproglige, kulturelle og andre udfordringer. Derfor går vejen til ønskejobbet ofte via flere praktikker og ansættelser med løntilskud. For mange flygtninge vil det være nødvendigt først at blive selvforsørgende i et andet tilgængeligt arbejde, mens man færdiggør sin danskundervisning og får erfaringer med det danske arbejdsmarked. Når man har tilegnet sig de nødvendige kompetencer og er blevet attraktiv for virksomheder i Danmark, kan man som alle andre frit opsøge andre jobmuligheder. Arbejdsmarkedet er jo reguleret ved udbud og efterspørgsel, så når en flygtning kan tilbyde de kompetencer, der efterspørges, vil vedkommende også kunne få drømmejobbet. I nævner eksempler på, at det har været en indsats fra en frivillig, der har skaffet en flygtning en praktik. Det er virkelig glædeligt, synes jeg og viser netop værdien af den frivillige indsats. Det gælder for alle ledige, at det er rigtigt godt at have et netværk, man kan trække på, ikke mindst når man skal ind på arbejdsmarkedet, og her er flygtninge ingen undtagelse. Jeg ved, at vi som kommune løbende søger nye veje i bestræbelserne på, at det skal gå endnu hurtigere med at få vores nye borgere ind på arbejdsmarkedet. Og jeg er helt enig i, at vi skal se vores veluddannede flygtninge som en ressource, for det betaler sig. Som formand for Erhvervsudvalget vil jeg naturligvis altid prioritere indsatsen dér, hvor der er størst behov og effekt. I en tid, hvor virksomheder oplever mangel på arbejdskraft, er den vigtigste dagsorden for mig, at vi får matchet, brancheskiftet og kompetenceløftet alle vores jobparate ledige til stillinger, hvor der er job at få. Afslutningsvist er jeg er ærgerlig over, at I taler så nedsættende om et servicefag som rengøring. Ufaglært arbejde gør det muligt for rigtig mange danskere såvel som flygtninge at kunne forsørge sig selv. Er det ikke værdigt?

Publiceret 02 May 2018 12:39

SENESTE TV