DEBAT:

Ikke kampsport, men måske +60-aktiviteter?

Af Kirsten Netteberg, Bistrup Park 42, 3460 Birkerød

I vores kommune er der som så mange steder en del vitale ældre.

Jeg vil gerne foreslå, at +60erne også bliver tilgodeset i planerne for Aktiviteterne i Sjælsøhallen. Der er to forslag, som har vist sig at fænge rundt om i landet:

Det ene er +60bordtennis, jvf. DGI kampagne. Bordtennis er en nænsom sport, hvor man både er i bevægelse, bruger hjernen og har det sjovt ( har selv prøvet det igennem nogle år, mens der endnu stod et lidt faldefærdigt spillebord i Idrætcentrets cafe...) Det andet, der kunne være mulighed for er: fri dans med de gamle - også nænsomt, sundt og sjovt .....

Læs også: Center for kampsport i Sjælsøhallen er droppet

Ovennævnte muligheder findes mig bekendt ikke i Birkerød lokalt.

Medtænk det gerne i overvejelserne i Kultur- og fritidsudvalget.

Publiceret 05 May 2018 09:00

SENESTE TV