Saml affaldet op og gør Rudersdal til Danmarks mest rene kommune, foreslår Ole Kamstrup i et læserbrev.

Saml affaldet op og gør Rudersdal til Danmarks mest rene kommune, foreslår Ole Kamstrup i et læserbrev.

DEBAT: Danmarks reneste kommune

Af Ole Kamstrup, Øverødvej 47A, 2840 Holte

Da jeg har Parkinsons sygdom og dermed en foroverbøjet holdning, fik jeg for en måned siden botox injektioner i nakke-ryg muskulaturen. Min holdning blev rettet op, men desværre falder mit hoved nu fremover, så jeg kigger direkte ned i jorden.

Jeg har konstateret en voldsom forurening med især cigaretskodder men også plastik og papir. Det gælder især i den side af et fortov, der vender væk fra vejen. Se for eksempel stykket på rådhussiden af Øverødvej mellem rådhuset og parkeringspladsen.

Jeg synes ikke vi kan være dette svineri bekendt, og jeg vil foreslå, at vi Rudersdal-borgere alle vil medvirke til, at vi om et år har nået målet: 'Rudersdal er Danmarks reneste kommune.'

P.S. Så er der da kommet noget godt ud af mit hængende hoved.

Publiceret 26 July 2018 10:00

SENESTE TV