Kan vi da ikke snart få de hundeejere til at tænke sig om, og fjerne deres efterladenskaber, spørger en borger i dette læserbrev.

Kan vi da ikke snart få de hundeejere til at tænke sig om, og fjerne deres efterladenskaber, spørger en borger i dette læserbrev.

DEBAT: Fjern nu de hundelorte

Af Jørgen T. Lorenzen, Storevang 42, 3460 Birkerød

Da jeg forleden skulle ud til postkassen, mødte jeg igen en stor lort i græsrabatten.

Det var en stor hundelort, som heldigvis ikke var lagt direkte på fliserne, men pænt placeret i græskanten, så man da ikke kan træde i den. Meget hensynsfuldt.

Godt det ikke var mørkt, da jeg ville tømme postkassen, for så var jeg kommet til at jokke direkte på lorten.

Hvis man nogensinde har trådt i en hundelort, og fået den slæbt med ind i entreen, så ved man godt hvordan den lugter.

Det er lige før man brækker sig. Føj.

Kan vi da ikke snart få de hundeejere til at tænke sig om, og fjerne deres efterladenskaber.

Det er ikke første gang der er sat en hundelort på mit fortov, og jeg spekulere på. om det var en god ide, at hænge nogle hundeposer op ved postkassen, som kunne bruges af de hundeejere der har glemt deres poser?

Publiceret 03 October 2018 14:00

SENESTE TV