Debat: Håb for skøjteløb på Sjælsø

Af Mona Madsen, kommunalbestyrelsesmedlem for Lokallisten

I kolde vinter har kriminaliteten blomstret på Sjælsø. Ifølge politivedtægten er det nemlig ulovligt at færdes på søer, hvis kommunen ikke specifikt har tilladt det - og trods mange opfordringer har Rudersdal Kommune nægtet at “frigive” Sjælsø, selv i hårde isvintre.

Hidtil har man målt istykkelse og sat skilte op ved 8 mindre søer i kommunen. Men på Kultur- og fritidsudvalgets møde i onsdags blev det besluttet, at kommunen skal se kritisk på sin praksis. Som der står i dagsordenen, er der behov for “at kvalificere valget af søer” og tage “hensyn til geografi og tilgængelighed”.

Jeg håber meget, at det fremover bliver tilladt at færdes på isen på Sjælsø, eventuelt i et mindre udsnit af søen. Det har jeg argumenteret for i flere år, med fotos som viser at søen lægger is til snesevis af borgere på en frostklar vinterdag. Selvfølgelig skal brugerne stadig passe på - for kommunale målinger af istykkelsen fritager ikke en for selv at have ansvaret for, hvor man færdes!

Publiceret 21 October 2018 10:30

SENESTE TV