Debat: Bevar grusgraven i Kohaveskoven

Af Lene Poulsen, Skovkanten 52, 2850 Nærum

Vi har en pragtfuld lille skov, den hedder Kohaveskoven. I den er der en grusgrav, som for os, der er vokset op her i Skoleparken og omegn, har været en fantastisk legeplads, og det er den stadigvæk.

Børnehaverne fra området kommer tit og leger der.

Nu har Skov- og Naturstyrelsen besluttet, at der skal fyldes op med jord. Ikke helt op, men så det bliver, med skrå, jævne sider, så kan det bruges som kælkebakke. Kælkebakkerne har altid været på siderne af grusgraven, selve grusgraven er en udfordring at lege i.

Naboerne til skoven er ikke blevet hørt, til trods for at vi har et meget nært forhold til skov og grusgrav.

Alle, jeg har snakket med, er meget utilfredse med det, der sker, og vi vil meget gerne have det stoppet omgående.

De er begyndt at komme jord i, og det kommer fra dem, der bygger på Skovlygrunden.

Publiceret 26 October 2018 15:00

SENESTE TV