Debat: Birkerød Hovedgade – oktober 2019?

Axel Bredsdorff (L), formand for Byplanudvalget

Når Torvedagene slutter hen mod efteråret, er der brug for andre trækplastre, der kan motivere flere borgere til at handle i Hovedgaden. Her er et forslag: Sats på arrangementer for børnene – når børnene kommer, kommer forældrene også.

Et eksempel kunne være: I Gudhjem har de hvert efterår en 'halmballe-labyrint', simpelt bygget op af halmballer fra en lokal landmand. Her er gange, tunneller og som det fremgår masser af leg for børn i alle aldre. Gik man rundt i byen var det en stående bemærkning fra de børn man mødte: ”Mor, hvornår kan vi komme ned til halmballerne igen?”

Ideen hermed givet videre til Handelsstandsforening og frivillige – uden forventning om at der også kommer røgeriskorstene og havudsigt. Den må man tænke sig til.

Publiceret 03 November 2018 10:00

SENESTE TV