Debat: Fokus på de 17 verdensmål i Rudersdal Kommune

Anette Buus Rosholm, Sydskrænten 11, 2840 Holte

Mange tak for svar på mit læserbrev fra 19. juni 2018 – for snart fem måneder siden.

Det vigtige er ikke, om det er én eller alle, som har sovet i timen. Det vigtige er, at I har fået et wake up call, så I nu igen er vågne og opmærksomme på de 17 verdensmål, og hvordan I, som kommunalbestyrelse, kan arbejde i retning af opfyldelsen af de 17 mål.

Og det er en opgave for alle dele af det kommunale arbejde. Det er i mine øjne umuligt, at der er et udvalg, som kan sige sig fri for at arbejde med et eller flere af de 17 mål og de 169 delmål. Kommuner spiller en hel central rolle i opfyldelsen af verdensmålene, da mange af de langsigtede beslutninger træffes af kommunalbestyrelserne.

Det bliver forhåbentlig en fornøjelse at følge jeres arbejde med de 17 verdensmål fremadrettet.

Publiceret 13 November 2018 09:00

SENESTE TV