Niels Peter Stilling givet her sit svar til den anmeldelse af bogen 'Rudersdal i Danmarkshistorien', som Jens Bruhn tidligere har skrevet. Arkivfoto

Niels Peter Stilling givet her sit svar til den anmeldelse af bogen 'Rudersdal i Danmarkshistorien', som Jens Bruhn tidligere har skrevet. Arkivfoto

Debat: Niels Peter Stillings svar til Jens Bruhns anmeldelse

Niels Peter Stilling, historiker og forfatter til boegn 'Rudersdal i Danmarkshistorien'

Kære Jens!

Tak for en overordnet set rigtig god anmeldelse af min bog om Rudersdalegnens historie fra oldtid til år 1900. Det er altid dejligt med rosende ord - ikke mindst for en bog der har været seks år undervejs.

Når jeg alligevel føler mig nødsaget til at svare på din anmeldelse, skyldes det dit udfald til sidst, hvor du frakender mig retten til som historiker at have en personlig holdning til stoffet.

Det er så meget mere mærkeligt, når man kender din egen politiske baggrund. Det er da historikerens fornemste opgave at tolke sit kildemateriale, og hvis historien ikke bare skal være tør opremsning, så skal historikeren naturligvis også have sine personlige synspunkter på, hvorfor dette og hint er vigtigt. Jeg mener faktisk, at man kan lære af historien, men anerkender samtidig fuldt ud, at man også har ret til at være uenig i både tolkninger og synspunkter.

Når jeg ikke kan være mere præcis her, er det fordi, Jens Bruhn skylder mig og læserne nogle eksempler på mine "vildskud" i stedet for blot at postulere, at jeg "ikke kan lade være med at lufte... personlige synspunkter".

Jeg ønsker bestemt ikke at skjule mine personlige synspunkter, men hvis vi skal diskutere det, må jeg bede Jens Bruhn fremlægge nogle eksempler på det, han ønsker "luget ud i bind to".

Publiceret 31 December 2018 09:00

SENESTE TV