Rudersdal Kommune er en god kommune at blive gammel i, mener denne læserbrevsskribent. Modelfoto: Mostphotos

Rudersdal Kommune er en god kommune at blive gammel i, mener denne læserbrevsskribent. Modelfoto: Mostphotos Robert Kneschke

Debat: God kommune at blive gammel i

Per Mikkelsen, Hotelstien 4, 2950 Vedbæk

I forbindelse med min hustrus langvarige sygdom og død er jeg blevet opmærksom på den helt fantastiske og professionelle hjælp, som hjemmeplejen i Rudersdal Kommune yder.

Det er en uvurderlig opbakning, støtte og hjælp, vi har været vidner til. Efterhånden som min hustrus sygdom udviklede sig, sørgede hjemmeplejen for diverse hjælpemidler i vores hjem, og antallet af hjemmesygeplejerskernes besøg blev øget.

Vi har aldrig ved vores henvendelser oplevet nogen form for afvisning eller modvilje til hjælp.

Det er meget kompetente og venlige medarbejdere, vi har mødt hele tiden.

En stor tak til hjemmeplejen i den svære tid.

Rudersdal er en god kommune at blive gammel i.

Publiceret 03 January 2019 09:38