Rudersdal Kommune har ikke længere råd til at køre dårligt gående pensionister til træning på Teglporten, skriver en borger i dette læserbrev. Modelfoto: Mostphotos

Rudersdal Kommune har ikke længere råd til at køre dårligt gående pensionister til træning på Teglporten, skriver en borger i dette læserbrev. Modelfoto: Mostphotos

Debat: Landets rigeste kommune har ikke råd til at yde

Anne-Lise Kiessling, Christianslund 41, 3460 Birkerød

Landets rigeste kommune har ikke længere råd til at køre de pensionister, der har allermest brug for gymnastik (og samvær), de få kilometer fra deres hjem i Birkerød og til Teglportens Aktivitetscenter og tilbage, een gang om ugen med Kommunens Kørselsordning til Aktivitetscentre.

Pensonisterne skal nu bruge ca. 3 timers ventetid plus køretid for at komme til 1 times stole-gymnastik, det giver 4 - 4½ timer ialt, hvis de ikke selv kan klare transporten. Der er flere dårligt gående og rolatorbrugere på stole-gymnastikholdet. Flere på holdet kan ikke overskue den lange ventetid og holder derfor op efter 1. jan. 19. Og det er gamle mennesker, der hele deres liv har ydet – og som nu ikke kan få hjælp til transporten, uden at skulle spilde ca. 3 timer på at vente på transport.

Jeg har gået på holdet i 2 år – og er meget glad for både gymnastik og det at se andre mennesker. Mine 86 år til trods vil jeg selv køre ned til Teglporten efter 1.1.19. – det svære bliver bare at finde en parkeringsplads og at gå derfra, da jeg er dårligt gående. Men det er vel et forsøg værd, når nu kommunen ikke har råd til at yde.

Publiceret 06 January 2019 09:30

SENESTE TV