cigarettes and scissor isolated on white. Anti smoking concept

cigarettes and scissor isolated on white. Anti smoking concept

Debat: Stor ros til Vedbæk Skole

Christoffer Buster Reinhardt og Jakob Kjærsgaard, medlemmer af kommunalbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti

I efteråret fremsatte vi konservative et forslag om røgfri skoletid i kommunalbestyrelsen. Nu indfører Vedbæk Skole, som den første skole i Rudersdal, røgfri skoletid.

Det betyder, at de ældste elever ikke længere må ryge, når de forlader skolens matrikel i frikvarteret. Fra Det Konservative Folkepartis side, synes vi, at det er rigtig godt tiltag af Vedbæk Skole, som fortjener den største ros.

Alt for mange børn og unge begynder at ryge. Og desværre er kurven knækket, så der nu er flere der begynder at ryge end tidligere. Det er en udvikling som vi skal have stoppet.

Det er hverken ”sejt” eller sundt at ryge. I forhold til børn og unge, har vi et helt særligt ansvar for at holde dem væk fra smøgerne.

Derfor håber vi også, alle de resterende skoler i Rudersdal Kommune vil efterfølge det gode initiativ man nu har taget på Vedbæk Skole, og indføre røgfri skoletid.

Publiceret 09 January 2019 14:00

SENESTE TV