Debat: Pas på det ikke bliver en stoleleg

Alexander Sennels, Stakkeledet 59, 2970 Hørsholm

Inden for de kommende uger forventes det, at regeringen fremlægger sin sundhedsreform. Vi ved ikke så meget om reformens konkrete indhold endnu, men vi ved, at regeringen vil oprette 21 nye sundhedsfællesskaber og med stor sandsynlighed nedlægge de folkevalgte regioner.

Og netop en nedlæggelse af de folkevalgte regioner har vakt stor opsigt i statsministerens eget parti, Venstre.

Blandt modstanderne af forslaget er formand for danske regioner Stephanie Lose, der mener, at man skal være varsom med at smide det folkevalgte led ud af regionerne.

Jeg synes, at man skal fjerne regionerne, fordi det ikke giver mening i et lille land som Danmark at have tre led med folkevalgte politikere.

Hvis man derimod satte nogle eksperter ind istedet for, vil man få nogle, der har en større faglighed end folkevalgte politikere. Så slipper man også for stolelegen hvert fjerde år. Mange af dem, der er imod nedlæggelsen af regionerne i Venstres bagland, sidder i en af de fem regionsråd, og så er det jo klart, at de er imod, de vil jo ikke miste deres taburet.

Venstres Jan E. Jørgen, der selv har siddet i en bestyrelse, sagde i fredagens Berlingske »(...) Jeg har selv tidligere siddet i R98s bestyrelse og må sige, at nogle af de politisk udpegede hér var en skandale, hvorimod de professionelle vidste noget om, hvordan man driver virksomhed.(...)«.

Det giver heller ingen mening at have 5 forskellige it-systemer, hvorfor ikke have et nationalt it-system tænker jeg, vi er trods alt kun 6,5 millioner mennesker.

Derfor synes jeg, at man skal passe på den nye sundhedsreform fra regeringens side ikke bare ender med at blive endnu en stoleleg.

Publiceret 16 January 2019 09:00