"Jeg har sjældent oplevet et så bizart og et intetsigende arrangement," siger Hans Jacob Hartling om den minikonference vedrørende ny skolestruktur, som fandt sted onsdag eftermiddag. Modelfoto: Mostphotos

Åbent brev: Hvor er den reelle debat om skolestrukturen i Rudersdal Kommune?

Hans Jakob Hartling, Frejasvej 3A, 3460 Birkerød

Jeg er far til fire nuværende eller kommende skolebørn i Rudersdal Kommune.

Jeg er forvirret, fortvivlet og utryg over det, der kaldes § 17, stk. 4 udvalg for en styrket skolestruktur og udskoling i Rudersdal Kommune. Jeg er forvirret over, hvad hele øvelsen egentligt drejer sig om, og jeg er fortvivlet og utryg over mulige skolelukninger eller forværringer på skole-området.

Præmissen er, at elevtallet er for lavt og dermed bliver det økonomisk stramt på skole-området, hvis der ikke laves struktur-ændringer (eller tilføres flere midler).

Der er i kommissoriet for struktur-udvalget beskrevet andre opgaver (sikring af stærkt udskolingstilbud, realisering af målene i Børne- og Unge-politikken, best practice indenfor etablering af fagligt stærke og bæredygtige skoler). Forhold, der er svært at være uenige i. I referaterne fra strukturudvalget er udelukkende nedskrevet tanker/oplæg om hvad ’den gode skole’ er – igen forhold, der er meget svært at være uenige i.

Således skal der både arbejdes med forbedring af skolen ud fra floskler og tanker som ingen kan være uenige i, udover at man må overveje skolelukninger, skolesammenlægninger eller lignende på grund af økonomi. Det hænger ikke intuitivt sammen.

Det er som en læge, der sidder med sin patient og snakker om, at han skal spise lidt mere sundt, måske motionere lidt mere og arbejde med sin flyskræk, samt derudover nævne at hjertet over de næste år ikke vil være stærkt nok til hele kroppen, så det vil muligvis være nødvendigt at amputere en større eller mindre del af det ene ben.

Måske sat på spidsen, men forstå mig ret – der burde køre en helt anden debat nu, men det er blevet mudret af en uklar kommissorie-beskrivelse og en fælles enighedssnak om definitionen af ’den gode skole’.

I kalder udvalget for en ”styrket” skolestruktur – nej, det er et nødvendigt onde, fordi I som politikere prioriterer børne- og unge-politikken, som I nu engang gør og har gjort det de seneste mange år.

Der er for nu en overvejende høj elev-trivsel og højt fagligt indhold i skolerne i Rudersdal Kommune, og på den baggrund bliver det endnu mere hult at diskutere ”styrket” skolestruktur om den gode skole, da det ikke har grund i et behov for en umiddelbar forbedring af den nuværende skole, men har grund i en politisk prioriteret økonomisk udfordring.

Det medfører alt sammen forvirring, fortvivlelse og utryghed.

Jeg blev en smule fortrøstningsfuld over den arrangerede minikonference om fremtidens folkeskole i Rudersdal d. 17. januar på trods af sen invitation på intra (9/1). Men jeg har sjældent oplevet et så bizart og et intetsigende arrangement. Professor Lars Qvortrup snakkede i overordnede ufarlige floskler, og Christine Antorini gjorde reklame for sin fond, mens en kommunal kommunikationsmedarbejder interviewede strukturudvalget til sidst. Hvorfor i alverden var det ikke politikerne, der stod på scenen og var åben for offentlig debat?? Hvad er I bange for at blive spurgt om? Ja, man kunne henvende sig til jer personligt bagefter, men det er jo ingenlunde sammenligneligt med en offentlig debat – nu var vi jo samlet?! Følte mig i den grad til grin af at møde op en hverdag fra 16-19 med arrangeret børnepasning for at gå endnu mere forvirret, fortvivlet og utryg derfra.

Vær dog i stedet ærlige og sig det som det er: Vi har en økonomisk udfordring i skole-området (som i sidste ende altid vil være en politisk prioriteret fordeling af midler i kommunen), så hvordan kommer vi bedst muligt omkring den besparelse.

Jeg kan på Rudersdal Kommunes hjemmeside finde økonomiske argumenter for store skoler og skolelukninger, men hvor er debatten omkring elevernes trivsel på skolerne nu sammenlignet med elevernes trivsel i forhold til lukning af en skole? Eller debatten om elevernes trivsel på store 3-spors skoler i stedet for mindre mere lokalt forankrede skoler? Om elevernes trivsel i de mange år der går før en skolesammenlægning eller skolelukning er faldet på plads? Om muligheden for at et stigende antal elever flytter til privatskoler ved en skolelukning (10-18% ifølge Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)? Om lærernes og pædagogernes længere vej til ledelsen i store skoler? Om mindre demokrati og mindre lokalt engagement i store skolesammenlægninger? Om store skolers medføring af mere fleksibilitet i forhold til kommunal økonomi og ved sygdom hos ansatte, men i mindre fleksibilitet i forhold til beslutninger og ændringer på den enkelte skole? Om længere vej for forældrene at komme til orde i den store skole?

Kunne man forestille sig en lukning af en skole førte til åbning af en ny privatskole (måske endda i den lukkede skoles bygninger) med god elev-tilgang. Tilbage står så Rudersdal Kommune med et dårligere folkeskole-tilbud og yderligere elevtalsnedgang, samt deraf følgende risiko for færre børnefamilie-tilflyttere og en større forskel på ressource-stærke versus ressource-svage familier.

Til sidst – hvordan kan man vælge at nedsætte et skolestruktursudvalg uden en eneste lærer eller pædagog, der har sin daglige arbejdsgang med undervisning på en af Rudersdal Kommunes folkeskoler?

I politikere skal huske, at uanset hvordan man vender og drejer det, så er det jer politikere, der prioriterer kommunes penge!

Kunne man se den forventede elevtalsnedgang som en gylden mulighed for at lave landets bedste folkeskole-tilbud ved en højere prioritering af skole-området og dermed nedsætte elev-flugt til privatskolerne og friste børne-familier fra København til at flytte til vores kommune?

Publiceret 18 January 2019 11:30