Sådan så det ud, da minikonferencen om den nye skolestruktur blev afholdt onsdag. Foto: Anne Dahl Kristensen

Sådan så det ud, da minikonferencen om den nye skolestruktur blev afholdt onsdag. Foto: Anne Dahl Kristensen

Debat: Rudersdals pseudodemokrati

Martin Colerick, Vandtårnsvej 23b, 3460 Birkerød

Som borger og forældre i Rudersdals kommune var jeg selvfølgelig mødt op til minikonferencen om fremtidens skolestruktur d. 17. januar på Nærum Gymnasium. Min primære interesse for konferencen var at høre om det nedsatte udvalgsarbejde med den nye struktur, herunder muligheden for lukningen af en eller flere skoler, og vigtigst af alt, at få lov at diskutere med udvalget og kommunens politikere. Men desværre blev jeg slemt skuffet. For konferencen viste sig at være et præmieeksempel på hvordan man undgår at diskutere det væsentlige og i stedet får flyttet diskussionen væk fra der hvor det gør ondt.

Først var vi som deltagere vidne til professor Lars Qvortrups forsvar for den ellers meget omdiskuterede skolereform fra 2013. Lars Qvortrup havde mange gode betragtninger om læring og undervisning, men det fik lov at stå fuldstændig uimodsagt, når Qvortrup for eksempel argumenterede for, at inklusion i folkeskolen på ingen måde var et problem. Dette til trods for, at det flere gange er blevet påpeget, at inklusionstanken mere er en spare øvelse end en didaktisk pædagogisk forbedring, til gavn for børnene og deres læring.

Det var dog interessant at høre, at Lars Qvortrup påpegede, at det vigtigste for børnenes læring og trivsel var lærerne. Særligt taget i betragtning, at lærerne stort set ikke var repræsenteret på konferencen og at hele præmissen for konferencen var, at der skulle spares, hvilket oftest er lig med forringede arbejdsvilkår for lærerne. Her er det værd at bemærke, at Rudersdal kommune oplevede en decideret lærerflugt i forlængelse af den seneste folkeskolereform og at folkeskolelærerne aldrig har været mere stressede end nu. Op mod hver fjerde folkeskolelærer er ramt af stress. Dette kan der være mange grunde til, men en del af det skyldes markant forringede arbejdsvilkår og en manglende overenskomst på arbejdstidsområdet. En problematik Rudersdal kommune åbenbart ikke finder relevant, på trods af at læreren er den vigtigste faktor for god undervisning.

Efter Qvortrup, fik vi så lov at høre lidt på kvinden bag reformen fra 2013, som jo sjovt nok blev finansieret af et overenskomst indgreb, nemlig Christine Antorini. Den tidligere undervisningsminister er nu i tæt samarbejde med erhvervslivet for at udvikle innovativundervisning. Et tilsyneladende sympatisk projekt, men uendelig ligegyldigt når man som forældre blot er interesseret i at høre om planerne vedrørende eventuelle skolelukninger.

Endelig kom det af politikerne nedsatte udvalg på scenen. Men der var ingen mulighed for debat med udvalget. Vi havde allernådigst fået lov at skrive et spørgsmål på et papir, som skulle afleveres til ordstyreren. Jeg tror muligvis ét af salens spørgsmål blev læst op, og det var selvfølgelig et ganske ufarligt spørgsmål. Og hvor var så politikerne? Jo, de var der, men dem kunne man kun få lov at snakke med efter konferencen én til én.

Hele forløbet var et glimrende eksempel på hvordan politikerne forsøger at kontrollere en debat de ikke ønsker at tage. Fordi der er ubehagelige beslutninger forbundet skoleudvalgets arbejde og formentlig fordi man ikke vil stå ved at man endnu en gang forringer vilkårene i den lokale folkeskole. Politik handler om holdninger og prioriteringer. Det er helt i orden at politikerne i Rudersdal vælger ikke at prioritere folkeskolen – det stemmer fint overens med deres ideologi – men de skal i det mindste stille op og forklare hvorfor man formentlig lukker lokale folkeskoler, i stedet for at gemme sig bag en professor og en tidligere minister.

Der findes ikke nødvendige beslutninger i politik, som er diktereret af faldende børnetal eller besparelser. Hvis politikerne ville det, så investerede de selvfølgelig i folkeskolen til gavn for alle kommunens borgere. For vi har brug for stærke lokale skoler tæt på borgerne. Vi har brug for en synlig ledelse, gode lærere og et tæt skolehjemsamarbejde. Vi har brug for tillid til at lærerne kan undervise og respekt for lærergerningen. Vi har brug for arbejdsro i en hårdt prøvet folkeskole. Vi har brug for at lærerne får tid til at forberede deres undervisning.

Vi har ikke brug for nye store læringsprojekter, nye strukturer eller lukninger af lokale skoler til fordel for store enheder langt fra den enkelte borger.

Men frem for alt har vi brug for en reel debat om emnet. Ikke dette pseudodemokratiske skyggespil vi var vidne til på Nørum Gymnasium. Derfor vil jeg også slutte mit indlæg med tre konkrete spørgsmål, som jeg synes politikerne mangler at besvare:

- Hvad gør I for at undgå skolelukninger? (jf. ønsket om god eskoler tæt på borgerne)

- Hvad gør i for at skabe ordentlige arbejdsvilkår for lærerne? (jf. lærerne er de vigtigste for god undervisning).

- Hvad gør I for at skabe tryghed, stabilitet og kontinuitet i børnenes hverdag? (alle ved at det er primær forudsætning for trivsel og læring, og skolelukninger vil være den modsatte vej at gå).

Ingen af disse tre helt centrale spørgsmål vedrørende en god lokal folkeskole blev på noget tidspunkt berørt på mini-konferencen.

Mange hilsner og med forhåbning om en bedre og mere åben debat fremadrettet

Publiceret 18 January 2019 10:46