Modelfoto: AdobeStock

Modelfoto: AdobeStock Syda Productions - stock.adobe.com

Debat: Kommentar til skoleudvalgets møde 21. februar

Martin Colerick, Vandtårnsvej 23 B, 3460 Birkerød (far til to)

Torsdag 21.2 mødes skolestrukturudvalget igen for at drøfte den fremtidige struktur af skolerne i Rudersdal Kommune. I den forbindelse er en række centrale dokumenter om den nye skolestruktur blevet offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Her kan man få indblik i et forslag til kriterier for den kommende skolemodel, fakta om skoleudviklingen og måske vigtigst af alt, forvaltningens beskrivelser af forskellige fremtidige skolescenarier. Der er meget materiale, og det kræver sit at danne sig et overblik over de mange informationer og data. Men ved første gennemlæsning er der en række ting som der bør kommenteres.

Først og fremmest er hele præmissen for skolestrukturudvalgets arbejde flere gange blevet problematiseret. Dette skete senest i et læserbrev i Rudersdal Avis d. 14. februar, hvor Hans Jakob Hartling fint påpeger, at beslutningen er kortsigtet, bygger på selektivt udvalgt materiale af elevfremskrivningen og reelt ”kun” drejer sig om en besparelse på 21 mio. der svarer til 0,4% af skatteindtægten i Rudersdal kommune.

Altså er alt det meget (og sikkert dyrt betalte) arbejde fra forvaltningens side muligvis overflødigt, hvis blot politikerne så længere frem i tiden og prioriterede budgettet anderledes.

For det andet er det interessant at læse, hvordan kriterierne for den fremtidige skolemodel på flere punkter strider direkte imod de scenarier som forvaltningen skitserer.

I kriterierne hedder det blandt andet, at der udover hensyntagen til økonomien, som står nævnt flere gange, skal sikres et stærkt fagligt niveau, tages hensyn til nærhedsprincippet (dvs. kort skoleafstand) at der skal tages hensyn til lokalmiljøet, der skal være stærk ledelse tæt på praksis og den skal sikre nærdemokrati. Det kan her parentes bemærket undre meget, at der intet står om elevernes trivsel som et væsentligt kriterie for den fremtidige skolemodel. Men det interesserer muligvis ikke skoleudvalget eller politikerne.

Hvis man sammenholder de ovenstående kriterier med forvaltningens rapport, fremgår det tydeligt, at det bliver svært at forene de mest sandsynlige og mest besparende scenarier med udvalgets kriterier.

Rapporten tager udelukkende hensyn til økonomiske gevinster der kan hentes ved skolesammenlægninger. Her er de største besparelser at hente (for Birkerød-området) i et scenarie hvor Høsterkøb, Toftevang og Sjælsøskolen sammenlægges, og Bistrup og Birkerød Skole sammenlægges (rapporten s.20). Altså ved at man i Birkerød har to (meget) store skoler.

Da rapporten stort set kun ser på de økonomiske rationaler bag en sammenlægning, må vi antage dette er det mest sandsynlige scenarie set i en klassisk politiker spare-logik. En sådan skolesammenlægning harmonerer dog på ingen måde med skoleudvalgets førnævnte kriterier.

For det første betyder en skolesammenlægning af denne størrelse ikke bedre faglig kvalitet – det betyder tværtimod større klasser, flere steder meget tæt på loftet med 28 elever per klasse. Større klasser betyder mindre tid til den enkelte elev, mindre omsorg med mulighed for ringere trivsel som igen kan påvirke fagligheden.

For det andet kommer skolerne ikke nærmere, men længere væk fra den enkelte borger ved en sammenlægning. For det tredje tager man på ingen måde hensyn til lokalmiljøet, hvis man sammenlægger skoler i den størrelsesorden. Et godt lokalt miljø skabes igennem skoler forankret i nærområdet og med stærkt engageret forældregruppe.

For det fjerde kommer ledelsen ikke tættere på, men længere væk fra dagligdagen, hvilket risikerer at gå ud over samarbejdet mellem ledelse og lærere, hvilket igen kan forringe den faglige kvalitet.

Alt i alt er særligt rapporten fra forvaltningen yderst trist læsning. Den er udtryk for en uheldig udvikling i Rudersdal kommune, hvor man søger at hente minimale besparelser på et tyndt grundlag. Alle bør selv gå ind og læse dokumenterne og se hvorledes forvaltning og politikere tænkere langt mere i kroner og øre end i børnenes fremtid. Det er synd og unødvendigt.

Publiceret 20 February 2019 14:00

SENESTE TV