Det avr et velbesøgt borgermøde om ny skolestruktur, som blev afholdt torsdag. Foto: Anders Dall

Det avr et velbesøgt borgermøde om ny skolestruktur, som blev afholdt torsdag. Foto: Anders Dall

Debat: Kan vi få mere kvalitet for færre penge?

Britta Eyrich Jessen, Borgm. Schneiders Vej 83, 2840 Holte

Kære politikere i Rudersdal Kommune, tusind tak for invitationen og jeres tid torsdag aften på Nærum Gymnasium. Rundbords- og paneldebatten var en god måde, hvorpå vi kunne komme tættere på jer, jeres tanker, og resten af 17-4-udvalgets medlemmer, deres idéer og synsvinkler – det var godt!

Alligevel skynder jeg mig til tasterne herhjemme som bekymret mor, til to drenge i en af kommunens skoler. Meget af debatten omhandler evt. lukninger, jeg er dog bekymret undervisningskvaliteten, de rammer som lærerne stilles til rådighed efter en strukturændring.

Politikerne over en bred kam sagde flere gange, at det her ikke er en sparreøvelse, men at de gerne vil tale om og tænke i visioner for en god fremtidig skole. Tak for det!

Alligevel sidder jeg tilbage med fornemmelsen af, at jeg forsøgte at holde fast i et stykke glat sæbe, når jeg beder jer konkret forholde jer til, hvordan man kan sikre og forbedre kvaliteten af undervisningen i skolerne.

Som medlem af en skolebestyrelse, har jeg været til møde i 17-4-udvalgets lokale på Birkerød skole. Ser jeg på væggen, der handler om undervisning og læring med tegninger der illustrerer visionen ”alle skal lære at lære mere”, bliver jeg høj og glad og tænker, at det lægger jeg gerne børn til! Men virkeligheden rammer, når jeg leder efter idéer og visioner til, hvordan det skal implementeres.

På mødet på Nærum Gymnasium efterlyser eleverne på fantastisk velreflekteret vis motiverende undervisning, der udfordre den enkelte. De er ikke bekymret for skoler på størrelse med Trørød, når blot lærere og fysiske rammer understøtter, at de udfordres og får pirret deres faglige nysgerrighed i trygge enheder.

Vi halter dog bagud som kommune ift. at udfordre eleverne og sikre at alle lære mest muligt. Ganske vist klarer eleverne sig godt i afgangsprøverne, men ikke bedre end det deres sociokulturelle baggrund forudsiger. Som det blev fremført på mødet ligger Rudersdal Kommune nr. 58 blandt de danske kommuner ift. hvor mange penge vi bruger pr. elev. Til sammenligning ligger Lyngby-Taarbæk Kommune nr. 93.

Det er interessant fordi kommunerne er nogenlunde sammenlignelige mht. elevbaggrund. Men hvor Rudersdal løfter eleverne med faktoren 0,09, så løfter LTK med 0,27. Altså betydeligt mere. De får altså væsentligt mere for de penge de bruger pr. elev.

Panelets kommentar til dette, var at KLs opgørelser kan være svære at sammenligne, da det er meget forskelligt, hvilke investeringer kommunerne tager med her. Argumentet lød blandt andet, at Rudersdal har investeret i Ipads og digitalt udstyr til eleverne.

Kommunen har i perioden 2013-2015 afsat 51,8 mio. kr. til digitale ressourcer i skole og dagtilbud. Desuden budgetteres der med 20,2 mio. kr. til ’digital genanskaffelse’ i perioden 2018-2020. Dette skal ses i lyset af nyeste forskning og analyser af effekterne af denne form for digitalisering.

Ifølge forskeren Jesper Balslev viser det sig, at: ”Lande, der har investeret meget i digitalisering, oplever et fald i læse- og matematikfærdigheder. Omvendt er det modsatte tilfældet for en række asiatiske lande, der har været meget forsigtige med digitalisering af skoler og uddannelser, og som altså performer højt på de samme parametre”. Han henviser her bl.a. til analyser foretaget af OECD.

Ergo forekommer disse økonomiske dispositioner bekymrende, så hvordan og af hvem vil kommunen lade sig inspirere for at få mere skole og læring for færre penge?

Publiceret 10 March 2019 11:00