Sådan så det ud, da der torsdag aften blev afholdt borgermøde om ny skolestruktur på Nærum Gymnasium. Foto: Anders Dall

Sådan så det ud, da der torsdag aften blev afholdt borgermøde om ny skolestruktur på Nærum Gymnasium. Foto: Anders Dall

Debat: Hvordan skal undervisningskvaliteten sikres?

Britta Eyrich Jessen, Borgm. Schneiders Vej 83, 2840 Holte

Som fremført ved torsdagens skolestrukturmøde på Nærum Gymnasium, så efterlyser elever og forældre spændende og udviklende undervisning, der fastholder eleverne i kommunens skoler og sikre, at de ”lærer at lære mere”. Ser man på tal fra KL, så er Lyngby-Taarbæk Kommune i stand til at løfte deres elever mere og for færre penge pr. elev. Men hvordan vil Rudersdal Kommune sikre, at eleverne udfordres bedre efter strukturreformen og for tilsyneladende færre penge?

På mødet for nye skolebestyrelsesmedlemmer, som blev holdt i Birkerød i efteråret blev der fra forvaltningens side stillet spørgsmålstegn ved komparative analyser på tværs af kommuner, da der er mange nuanceforskelle som ikke kommer med ved fx løfteevne og beløb pr. elev.

Dette klinger hult, set i lyset af Synlig Lærings projektet baseret på Hatties undersøgelser. Hatties arbejder er netop metastudier på tværs af endnu mere forskelligartede skolesystemer og strukturer. Hvilket igen fører til overvejelser om mere kløgtige måder at bruge skolepengene på. I stedet for, at lave top-down implementeringer af undervisningsmetoder gennem konsulentfirma, med udspring i engelsk skolekultur, og studietur til New Zealand, kunne man jo undersøge, hvorfor LTK så hurtigt sprang fra 4K projektet og synlig læring for i stedet at dyrke bottom-up praksisudvikling i det lange seje træk ved at søge at skabe en kultur om lærergerningen med inspiration fra lektionsstudier.

Noget der i det store amerikanske MIST projekt har vist sig, at være den mest effektive måde at øge elevers læring og motivation på. I stedet for at vores dygtige lærere søger ansættelser syd for kommunegrænsen kunne vi måske lære af hvad de gør godt?

For nuværende har synlig læringsprincipperne taget overhånd, når man mødes af rød-gul-grøn angivelse af læringsmål, der skal synliggøre for eleverne, hvad de skal lære. Undersøgelser viser, at det ødelægger motivation hos børnene og betragter børn som ufuldstændige voksne, der blot skal lære at handle på bestemte måder – ikke konstruere viden gennem erfaringer.

Min anke er ikke ment som en kritik af mine børns lærere – tværtimod de gør et forbilledligt arbejde med at honorere de krav og forventninger skolesystemet, nationalt og lokalt, stiller til dem. Men som en dansk uddannelsesforsker og læreruddanner har formuleret det: ”Mål er til indvortes brug, men er sjældent en effektiv medicin”. Med andre ord, så er det et refleksionsværktøj. Synligheden skal ikke males ud på væggene, men ligge i opgaveformuleringer, den formative feedback og lærerne skal støttes i hvordan dette gøres bedst muligt gennem vedvarende og evidensbaserede metoder for den slags.

Jeg savner fortsat at høre konkrete visioner for, hvordan lærerne støttes og sikres rum for praksisudvikling, når vores børn skal ”lære at lære mere”?

Hvilke modeller er i spil ift. til dette? Hvilken økonomisk ramme søges sikret til dette arbejde? Skal den del af de evt. sparrede penge fra mursten gå til praksisudvikling og vores børns øgede læring og trivsel? Hvordan tænkes lederne at skulle støtte dette på et konkret plan? Hvem lader I jer inspirere af? Hvilke danske kommuner eller skoler vil I gerne lære af?

Publiceret 11 March 2019 10:00