Modelfoto:

Modelfoto: Syda Productions - stock.adobe.com

Debat: Er stor-skolerne virkelig børnenes tarv?

Luise Müller, Birkevej 33B, 3460 Birkerød

Vi får flere og flere stressede børn og unge. Ifølge de nyeste trivselsundersøgelser er der vækst i børns psykiske mistrivsel og flere og flere trives ikke i skolen. Det er vores opgave, som forældre og samfund, at skabe nogle trygge rammer for vores børn og unge, så de trives og så de kan udvikle sig og lære. Skolen spiller en kæmpe rolle i vores børns hverdag og trivsel.

Vores børn har brug for trygge og genkendelige rammer. På mindre skoler er det – som jeg ser det - nemmere at skabe den tryghed, for den opstår når barnet bliver mødt hver dag i skolen af børn, pædagoger og lærere som de kender – ikke kun i den enkelte klasse men også på gangene, i SFOen og i skolegården. Hvis man formår at skabe en fællesskabsfølelse og en holdånd på tværs af årgange, tænker jeg, at det er trygt for børnene.

Jeg har tre børn på Toftevangskolen og hjemme hos os kalder vi skolen for ”festskolen”, fordi der altid er forskellige events, der samler HELE skolen fx adventssamlinger, skolens fødselsdag og Lucia – det er traditioner, der stikker dybt – så dybt at også forældrene tager fri og står sammenstuvet i festsalen for at mærke feststemningen og fællesskabsfølelse af Toftevang hurra. Fællesskabet skabes fordi elever, forældre, lærere og ledelsen kender hinanden og til hverdag er SAMMEN om at skabe skolen

Det er et fællesskab, der er skabt over mange år og som ved en omstrukturering eller lukning kan destrueres fra den ene dag til den anden og hvor det vil tage lang tid at genskabe samme tryghed og genkendelighed for vores børn.

En god skole er kun god hvis ledelsen, lærerne og pædagogerne er engagerede og dedikerede og jeg vil vove den påstand, at hvis de kender eleverne og ikke har flere end de kan lære navnene på, vil de kunne engagere sig mere i den enkelte elev og sikre, at alle børn er en del af fællesskabet.

Som forælder skaber en større skole også en usikkerhed i forhold til at skulle forholde os til flere lærere, pædagoger, børn og andre forældre – hvis det bliver for stort og uoverskueligt, er der en risiko for, at vi ikke tager ansvar, men simpelthen trækker os. Vi undlader at engagere os i skolen og i de andre børn og forældre. Men hvordan skal vores børn forstå, hvor vigtig skolen er, hvis vi som forældre ikke engagerer os? Hvordan skal de skabe relationer – hvis vi ikke magter det selv?

Jeg er godt klar over, at mange af de ovenstående værdier også er mulige i store skoler, hvor man formår at skabe miljøer og underafdelinger, der fremmer fællesskab og skaber tryghed. I virkeligheden appellerer jeg mest til, at vi har en diversitet i vores skoler, som kan passe til børns forskellige behov og at vi værner om de skoler, hvor fællesskabet allerede stortrives. For hvis vi lukker de mindre skoler kommer de ikke igen – og vi har ikke noget, vi kan tilbyde de børn og forældre, som trives bedst med dette.

Publiceret 16 March 2019 14:00

SENESTE TV