Court Møller (R)

Court Møller (R)

Debat: Kaos i den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne

Court Møller (R) medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal og Henrik Klitgaard (R), medlem af kommunalbestyrelsen i Hørsholm

Der er så meget rod, kaos og uigennemsigtighed i opkrævningen af den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne, at vi må appellere til, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen går ind i sagen. Sundhedsministeren har ikke styr på de regninger, der sendes til kommunerne, og har nu fastfrosset udgiften på et for højt niveau, og kommunerne kan ikke få dokumenteret grundlaget for regningerne.

Den kommunale medfinansiering blev indført med kommunalreformen i 2007 med det formål at styrke den kommunale forebyggelsesindsats. Med ordningen medfinansierer kommunerne borgeres forbrug af det regionale sundhedsvæsen, hvilket skal give kommunerne en tilskyndelse til en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.

I 2017 blev den kommunale medfinansiering ændret. Forinden havde Sundhedsministeriet regnet på lovændringen og beregnet konsekvenser for de enkelte kommuner. For Rudersdal Kommune ville ændringerne betyde en bruttomerudgift på 16-18 mio. kr. alt efter opgørelsesmetoden, mens Hørsholm Kommune ville have en merudgift på 8-10 mio. kr.

Hvordan er det så gået? I 2017 blev der beregnet en samlet udgift til kommunal medfinansiering af sundhedsområdet for Rudersdal Kommune i 2018, der betød en stigning på ca. 9,5%. Men herefter er regningerne løbet helt løbsk. Sidst på året i 2018 blev den faktiske udgift oplyst til 242 mio. kr. for Rudersdal (med 56.000 indbyggere) og 118 mio. kr. for Hørsholm (med 25.000 indbyggere). Og i dag sidder vi med en regning, hvor regningen for KMF er mere end fordoblet.

I budgettet for 2019 til 2022 har Rudersdal kommune som konsekvens af de uventede stigninger indregnet en merudgift på 22 mio. kr. årligt; dvs. i alt 88 mio. kr. i den 4-årige budgetperiode. For Hørsholm Kommune er der indregnet en merudgift på 19 mio. kr. for 2019, og det vil betyde en merudgift på 76 mio. i den 4-årige budgetperiode. Det er beløb, der har direkte konsekvens for vores serviceniveau, da vi skal finde pengene andre steder i budgettet.

Nu er det jo sædvanlig, at vi i Danmark får en specificeret faktura, når vi modtager en regning. Men det gælder ikke her. Sundhedsdatastyrelsen, der har de data, der anvendes til at opgøre regningen med, har ikke leveret et datagrundlag, der gør os i stand til at forstå de stigninger, som vi ser i den kommunale medfinansiering.

Ingen kan give en forklaring og alligevel har vi fået tilsendt en regning med en stigning på henholdsvis 22 mio. og 19 mio. kr. pr. år. Kan det virkelig være rigtig, at en offentlig myndighed må sende en regning til en anden offentlig myndighed, uden at forklare baggrunden. Sundhedsministeren er helt bekendt med sagen, og fornylig har hun besluttet at fastfryse på budgetniveauet for 2019.

Men den beslutning er helt på månen. For vi har jo allerede budgetlagt på et større beløb. Og kommunerne kan stadig ikke få adgang til det datagrundlag, der ligger til grund for beregningerne. Det betyder, at vi de kommende 4 år skal afholde udokumenterede merudgifter på 88 mio. kr. (Rudersdal) og 76 mio. kr. (Hørsholm).

Det på tide, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen - som statens revisor - går ind i sagen, så vi kan få en redegørelse for udgiftsstigningen og fremover få regninger, der er til at forklare.

Som kommunalpolitikere forvalter vi borgernes penge. Og vores retsfølelse er sat helt ud af spil, når den ansvarlige minister ikke vil sørge for, at de regninger, der sendes til kommunerne for kommunal medfinansiering af sundhedsområdet, ikke er rigtig.

Publiceret 20 April 2019 09:00

SENESTE TV