"Det er mig en gåde, at man så meget som kan overveje at lukke en velfungerende skole med rige traditioner og et søgetal, der ikke ligger privatskolerne i området efter," skriver Ulla Taylor i dette læserbrev. Modelfoto Chlorophylle - stock.adobe.com

Debat: "Det er mig en gåde, at man overvejer at lukke en velfungerende skole"

Ulla Taylor, lærer og forfatter, Poppelvej 7, 3450 Allerød

Det er mig en gåde, at man så meget som kan overveje at lukke en velfungerende skole med rige traditioner og et søgetal, der ikke ligger privatskolerne i området efter.

Jeg har været ansat som lærer på Toftevangskolen siden 1996, da jeg som nyuddannet lærer ved et tilfælde faldt ind i et skema, der var blevet ledigt. Hvis jeg dengang havde vidst, at jeg 23 år senere ikke havde haft andre ansættelser end denne, ville jeg muligvis have skudt mig, for min generation af Zahlister – lærerstuderende fra N. Zahles Seminarium – havde bestemt ikke et job i Den Danske Folkeskole som mål i livet. Vi ville være speciallærere, efterskolelærere, voksenundervisere, arbejde i Grønland eller måske – hvis alt andet glippede – friskolelærere. Folkeskolens blakkede ry og praktikforløb i nedslidte bygninger på Vesterbro havde afskrækket os længe før vi trådte ud i virkeligheden.

Men jeg startede på Toftevangskolen med et brag af en fest – for første skoledag på Toftevangskolen èr en festdag for såvel store som små. Traditionerne med velkomstsangen til de nye elever, lærerbandet, Toftevanghurraerne, der gjaldede gennem den store, dejlige sal og daværende inspektør Jens Strårups smittende energi og glæde ved at byde velkommen til endnu et nyt år, slog benene væk under mig. Det var tydeligt, at her var højt til loftet i både bogstavelig og overført forstand.

Mine første år på Toftevang står lidt tåget i min erindring – jeg var småbørnsmor til tre – men da min ældste startede skole blev det igen meget tydeligt for mig, hvad forskellen på en ”almindelig” folkeskole og Toftevangskolen er: Rigdommen af traditioner parret med høj faglighed på alle områder – også de ofte noget underprioriterede praktisk musiske fag.

På Toftevang har børnene udøvende musikere som musiklærere. De har billedkunstlærere, der selv laver kunst, håndarbejdslærere, der syer deres eget tøj og endda en kok, der lærer dem at lave mad. Ikke at det er garanti for god undervisning – men parret med en klar pædagogisk linje og velovervejet didaktik – så går vores elever på Toftevang hjem med produkter og færdigheder, de er stolte af og som de kan bruge i deres egen tilværelse. Vi gør børnene kompetente.

Alle, der har gået i folkeskole, siger, at deres bedste minder er fra lejrskoleturene og måske den featureuge, de oplevede en gang eller to i løbet af skoleforløbet. Jeg tør godt vove den påstand, at vores gamle elever også husker krybbespillet i 2. klasse, nissespillet i 4., det stemningsfulde Luciaoptog i 5., hvor en nattesort, tyst sal fuld af forventningsfulde børn og voksne venter på, at mørket brydes af levende lys og Lucia-sangen. Musical`en i 6. , revyen i 9. og alle de andre gange, hvor enkeltelever eller grupper af børn har stillet sig op og frem og lært at det ikke er farligt at stå på en scene, når bare man har forberedt sig grundigt.

Jeg ville ønske, at min egne børn havde haft mine kolleger som lærere, og at de havde gået på Toftevang. Ikke fordi de har haft en dårlig skolegang, men fordi jeg igennem 23 år har kunne se, hvordan man også kan lave skole, når man vælger, at den praktisk/musiske dimension er lige så betydningsfuld som den boglige.

Folkeskolen er under konstant beskydning såvel i medierne som i privaten.

”Hvordan holder du det ud” bliver man ofte spurgt.

Mit svar er, at når man er på en skole som Toftevang, så er det ikke et spørgsmål om at holde ud – men at holde fast. Fast i alt det, vi kan, og alt det vi gør.

Jeg har aldrig et sekund fortrudt, at jeg endte som helt almindelig folkeskolelærer i en helt almindelig og dog aldeles unik folkeskole.

Er Rudersdal Kommune virkelig så velhavende, at den har råd til at lukke os?

Publiceret 30 April 2019 09:00