education, elementary school, learning and people concept - group of school kids with pens and papers writing in classroom

education, elementary school, learning and people concept - group of school kids with pens and papers writing in classroom Syda Productions - stock.adobe.com

Debat: Kære forældre til de nye maj-børn i 0-klasse på Høsterkøb skole

Dina Jaspers, Fruerhøj 43, 2970 Hørsholm

Glæd jer over, at jeres barn er startet i 0-klasse på Høsterkøb skole, for I vil forhåbentlig opleve den samme fantastiske skolestart, som vores datter fik, da hun startede i maj måned sidste år. Her blev hun og vi som forældre budt velkommen af Hanne, der som skoleleder i den grad sikrer, at Høsterkøb skole realiserer de drømme og ønsker vi som forældre har ift. at give vores barn en god skolegang - og hvor der er god opmærksomhed på det enkelte barn og fællesskabet.

En skole som er fagligt og socialt velfungerende fra læringstimer i tal og alfabetet hos Steffen og Anne-Marie til SFO´en, hvor børnene hurtigt lærer “du skal have det godt og jeg skal have det godt" sangen når de tages imod af Helle, Gitte og Marian.

Og samarbejde med lokalmiljøet er centralt. Ja, faktisk så centralt at når der er kor om tirsdagen i Høsterkøb Kirke, så henter præsten Annemette og korleder Simon børnene på skolen, hvor de sammen går og snakker om stort og småt i de ca 10 min der er på gå-ben fra skole til kirke. Det er et helt unikt samarbejde der er mellem skole og kirke, og som er med til at indfri noget af det vigtigste vi kan give vores børn nemlig nærhed og nærvær.

Derfor glæder vi os over, at vores ønsker og drømme til en god skolegang i et velfungerende nærmiljø dagligt indfries og med det ønsker vi alle jer nye maj-børn en masse gode oplevelser og velkommen i fællesskabet på Høsterkøb skole.

Publiceret 11 May 2019 10:00

SENESTE TV