Debat: De såkaldt 'ultimative krav' på udlændingeområdet

Jacob Netteberg, folketingskandidat for Radikale Venstre i Nordsjælland

Radikale har i over et år har haft ét utvetydigt krav til en ny regering.

Det handler jo ikke om vi tager 2, 14 eller 734 kvoteflygtninge. Det handler ikke om integrationsydelsen sættes 1, 2 eller 3.000 kr. op, og det handler ikke om børn som Mint og danske ægtefæller kan få deres familier samlet efter 6 mdr, 2 år, eller 5 år. Det handler ikke om at antallet af fattige børn i Danmark skal nedbringes med 119, 2000 eller 50.000. Det handler heller ikke om at det skal være nemmere at få permanent opholdstilladelse hvis man arbejder som kranfører, eller læser til neurokirurg.

Det handler om at vi skal i en ny retning. Så må man diskutere hvordan, og hvor hurtigt!

Men, vi siger ”Ja” til kvoteflygtninge - som vi har lovet FN! ”Ja” til en integrationsydelse man kan (over)leve for! ”Ja” til både ægtefæller og adoptivbørn kan bo med deres familier i Danmark! ”Ja” til afskaffelse af fattigdomsydelser! Og ja til mere integration og belønning til dem der gør en indsats! Dét er det "ultimative" det "ufravigelige" det "endegyldige" krav - At der skal en ny retning! Hvorfor skulle vi ellers have en ny regering?

Vi skal ikke have mere af det gamle, vi skal #FREMAD!

Publiceret 25 May 2019 11:00