Formanden for social- og sundhedsudvalget, Birgitte Schjerning Povlsen (K) giver her sit svar på et åbent brev vedrørende økologisk mad på daghjemmet. Arkivfoto

Formanden for social- og sundhedsudvalget, Birgitte Schjerning Povlsen (K) giver her sit svar på et åbent brev vedrørende økologisk mad på daghjemmet. Arkivfoto

Debat: Svar til åbent brev om økologisk mad på daghjemmet

Birgitte Schjerning Povlsen (K), formand for social- og sundhedsudvalget i Rudersdal Kommune

Kære Ole Jensen

Tak for dine spørgsmål om kommunens omlægning til økologi og de følgeudgifter, der kommer heraf.

Du spørger, om det er kommunen, der betaler for prisforskellen for omlægning til økologisk kost, eller om regningen skal betales af brugerne på daghjemmet. Svaret er, at langt den største del af finansieringen stammer fra en EU-pulje og en national pulje, som alle kommuner har haft mulighed for at søge til økologisk omlægning af offentlige køkkener til gavn for miljøet.

Måske går alle brugere og beboere på kommunens plejecentre, aktivitetscentre og daghjem ikke op i økologi, men alle kan alligevel nyde stor gavn af økologi-omlægningen. Det skyldes, at midlerne fra omlægningen til økologi er blevet brugt til at efteruddanne køkkenpersonalet i produktionskøkkenerne, således at de nu f.eks. kan bruge et bredere udvalg af grøntsager og alle udskæringer på dyr i madlavningen.

Det kræver faglighed at kunne tilberede gode, velsmagende mellem- og hovedmåltider af de mindre populære men billigere kødudskæringer, og de mere specielle, ofte oversete, men billigere grøntsager i sæson. I efteruddannelsen har der udover gastronomi og madspild været fokus på anretning og værtskab og måltidets betydning for den (småt-)spisendes livsglæde. Derved spiser de ældre mere, for maden er jo først næring, når den er spist.

Set fra min stol har økologi-omlægningen således både gavnet de ældres livsglæde, køkkenpersonalets faglige kvalifikationer og vores miljø. Uden at hverken beboere på kommunens plejecentre, brugere af aktivitetscentre og daghjem eller kommunens skatteborgere har betalt regningen.

Til dit spørgsmål omkring prisstigninger og gratis saftevand, så er ingen af delene en konsekvens af omlægningen til økologi. Der kun sket en samlet prisstigning på 4 kr. fra 2017-2019 (fra 106 kr. i 2017 – 110 kr. i 2019). Prisen du nævner på 51. kr. drejer sig om hovedretten, som er steget fra 51 i 2017 -54 kr. i 2019.

Når vi i dag har fravalgt saftevand, skyldes det vores fokus på ernæring og det gode måltid. Et af vores særlige indsatsområder er de småtspisende. Faktisk viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at 42 % af ældre, som modtager hjemmepleje eller bor på plejecenter, er i risiko for underernæring. Vi har med baggrund i kostfaglige anbefalinger valgt ikke længere at servere saftevand, da det er tomme kalorier, og saftevandet kan være medvirkende til at tage appetitten.

Vi tilbyder i stedet, udover postevand, vand tilsat lidt citron idet dette er medvirkende til at øge spytproduktionen og dermed kan der opnås en bedre synkefunktion hos borgeren. Det har betydet, at flere borgerne oplever, at de nemmere kan spise og synke maden.

Når dette er sagt, kan vi helt sikkert blive bedre til at fortælle, hvorfor vi tager de valg, som vi gør, og alle de faglige overvejelser, der ligger bag fx omlægning til økologi eller fravalg af saftevand. Så tak for din interesse. Jeg håber, at du og mange andre har fået gavn af svaret.

Publiceret 27 May 2019 09:00