DN i Rudersdal kommer i dette læserbrev med en opfordring til at bevare de store træer.

DN i Rudersdal kommer i dette læserbrev med en opfordring til at bevare de store træer.

Debat: Bevar de store træer

Michael Olesen skriver på vegne af DN Rudersdal

DN-Rudersdal har i forbindelse med den fremlagte forvaltningsplan for Jægersborg Hegn og Ravneholmene indgivet et høringssvar til Naturstyrelsen.

Jægersborg Hegn skal omlægges til urørt skov og Ravneholmene til anden biodiversitetsskov. Desuden er det besluttet at indlemme Jægersborg Hegn syd for Skodsborgvej som en den af Jægersborg Dyrehave. Hurra for det!

I den forbindelse er der lavet en forvaltningsplan gældende for de næste fem år. Planen virker overbevisende og udstråler en god faglig indsigt. Vi er dog noget betænkelige ved, at der i forvaltningsplanen også indgår elementer til finansiering af implementeringen, og som er i strid med målsætningen om en høj biodiversitet. Tanken er nemlig at fælde en del af de store værdifulde træer for herved at skaffe penge til omlægningen. Men det kan jo ikke nytte at fjerne de biologisk set vigtigste komponenter for skovdiversiteten som begrundelse for netop at højne biodiversiteten. Dette svarer til at fodre hunden med sin egen hale.

For urørt skov er beskrevet en indfasningsperiode på 10 år for løvskov og 50 år for nåleskov. Selv om det kan forekomme som en unødvendig lang tidshorisont, tolker vi denne som det, der skal til for at give den urørte skov de bedst mulige startbetingelser. Aktiviteter i den mellemliggende tid bør derfor alene have til formål at sikre de bedst tænkelige forudsætninger for en så naturlig skovtype som muligt.

Hydrologien er meget sparsomt berørt, selv om det udgør et nøgleparameter for opnåelse af en høj variation. Jo større skovens tilbageholdelsesevne af nedbør er, jo større er groft taget den biologiske variation. Jægersborg Hegn er gennemkrydset af grøfter som dræner skoven med alt for stor hast. Derfor bør en stor del af indsatsen koncentrere sig om at genoprette skovens naturlige hydrologi. Ud over at tilkaste samtlige grøfter og stoppe anden slags dræn, bør der ses på i hvilken grad skoven er berørt ag grundvandssænkninger, som følge af vanindvindingen i området.

Et mål er at øge træartsvariation, men dette skal ikke gøres ved at fjerne de store bøgetræer. Med mindre disse ligefrem er vokset ind i andre store eksemplarer af andre hjemmehørende træarter, er der ikke belæg for at disse hindrer opvæksten af andre arter. Til gengæld er der nok knyttet et problem til den eksisterende opvækst af ær, der dominerer store dele af underskoven i Jægersborg Hegn. Ahorn kan desuden på Sjælland næppe betegnes som hjemmehørende. Der kunne derfor være opnået en større artsvariation, ved i overgangsperioden at fjerne så mange af disse unge ahorntræer som muligt.

Om det nuværende græsningstryk vil det være interessant at høre, hvorvidt man ved inddragelsen af Jægersborg Hegn i Dyrehaven, påtænker en fortsat vinterfodring af hjortene? En sådan kan vel næppe siges at være forenelig ved samtidig at omdanne Jægersborg Hen til urørt skov? Ligeledes er vi spændt på at høre hvad man vil gøre med rådyrene i Jægersborg Hegn, når de nu ikke optræder i den nuværende Dyrehave?

I forvaltningsplanens afsnit om kulturmiljøet savnes et udtrykkeligt ønske om at forbyde færdsel med cykel på andre steder end anlagte stier.

Publiceret 09 June 2019 11:00