education, elementary school, learning and people concept - group of school kids with pens and papers writing in classroom

education, elementary school, learning and people concept - group of school kids with pens and papers writing in classroom Syda Productions - stock.adobe.com

Debat: Eleverne bliver kastebold mellem matriklerne ved skolesammenlægninger

Forældrerepræsentanterne i Bistrupskolens skolebestyrelse

Ny skolestruktur er blevet italesat som en styrkelse af udskolingen, men udskolingen er ikke en del af høringsmaterialet.

Tilbage er en visionsløs aftale, som kaldes "en styrkelse af indskolingen", men hvor indskolingselever i praksis bliver kastebold mellem to adresser/matrikler.

Dette blev tydeligt på mødet mandag 17. juni indkaldt af børne og skoleudvalget, hvor sammenlægningen af Bistrupog Toftevangsskolen til én skole på to matrikler var på dagsordenen.

I høringsmaterialet side 34 ses en tabel, hvor 4 spor reduceres til 3 flere steder i indskolingen.

Politikerne ønskede ikke på mødet at bekræfte, at besparelserne hentes hjem ved manglende matrikelgaranti i indskolingen. De ville desværre heller ikke afkræfte det. Vi fik som skolebestyrelser oplyst, at princip for klassedannelse lægges ud til skolebestyrelserne.

V, K, RV, S og Lokallisten lægger i praksis pladsanvisningsopgaven ud til skolebestyrelserne! Hvad betyder det?

Kære forælder, det betyder valg mellem pest eller kolera.

Som forældre i skolebestyrelsen har vi svært ved at træffe et ansvarligt valg. Valget er rammesat som et valg mellem dårlig økonomi for skolerne på den ene side og en accept af at indskolingselever kastes rundt mellem matriklerne på den anden side.

Børn, der starter i skole fra 2021, risikerer allerede i indskolingen at blive fjernet fra deres lokalmiljø og kammerater. Hver gang elevtallet ryger et stykke under politikernes definition af rentabel klassekvotient skal en klasse nedlægges og over halvdelen af en klasse skifte matrikel.

Det ER en kommunalpolitisk beslutning, hvornår en klassekvotient er rentabel. Aftalen præsenteres som et økonomisk løft til skolerne. Dette fremgår ikke af fremtidens BSU-budgetter, som ligger 44-48 mio. kr. under regnskab 2017.

Vi savner i den grad politiske visioner for vores folkeskoler i Rudersdal Kommune.

Der er ikke tale om en styrkelse af indskolingen, men en kommunal spareøvelse, som i den grad går ud over elevernes tryghed og læring.

Publiceret 25 June 2019 14:00