Debat: Grøn kulturarv visner

Michael Krakauer og Søren Snitker, Grundejerforeningen Skovly

I 1960 åbnede Søllerød Kommune for salget af byggegrunde i en ny udstykning i Øverød. Kommunen havde forinden opkøbt gården Skovlys marker. Udover 181 villagrunde var der planlagt en skole, det vil sige Skovlyskolen. For at sikre sig, at kvarteret ville fremstå så smukt som muligt, havde man indhentet hjælp fra Ole Nørgård m.a.a., en kendt landskabsarkitekt, der senere modtog Eckersberg Medaillen.

Hans tanke var, at Skolvykvarteret skulle se ud "som om Rude Skov nåede helt ned til Øverødvej". Denne vision blev nedfældet i Skovlydeklarationen, der for hver vej foreskriver bestemte træer, hjemmehørende i dansk skov, der skal forefindes i forhaven. For at give et smukt og sammenhængende indtryk er hegn mod vej (bunddække) ligeledes fastlagt. Plankeværk og trådhegn i vejskel er ikke tilladt.

Deklarationen har i snart 60 år sikret kvarteret et smukt og harmonisk helhedsindtryk og dannet skole for andre villakvarterer.

Skovlydeklarationen er tinglyst på alle parceller i udstykningen inklusive matrikel nr. 4 lh på hjørnet af Skovly Mark og Borgm. Schneiders Vej. Den er udlagt til villabebyggelse, men blev i mange år anvendt til legeplads og skøjtebane. Kommunen beplantede fra begyndelsen parcellen med træer og bunddække i overensstemmelse med Skovlydeklarationens regler for henholdsvis Borgm. Schneiders Vej og Skovly Mark.

Matr. nr. 4 lh indgår i salget af Skovlyskolens røde baner til investeringsfonden NREP og skal fungere som parkeringsplads for det kommende friplejehjem. I forbindelse med salget er kommunen på vej med Lokalplan 265, der indebærer, at Skovlydeklarationen bliver aflyst på matriklen. Man kunne så forestille sig, at reglerne ville blive videreført i den ny lokalplan for området. Men nej!

Til trods for vores indsigelser i samarbejdsudvalget og i høringsperioden vil Skovlydeklarationens regler om beplantning, trådhegn, beskæring og tilsyn ikke i fuld udstrækning blive videreført i Lokalplan 265. Vi har fået det svar, at der vil blive lavet en "beplantningsplan" for området. Dette er dog ikke tilfredsstillende, da den så vidt oplyst ikke vil blive tinglyst. Ejeren kan således om 20 år plante bambus, uden at vi eller kommunen kan gøre noget!

Beplantningsplanen for den resterende del af byggegrunden, nemlig Skovlyskolens sydlige beplantningsbælte og de røde baner, er tegnet i 1960'erne af landskabsarkitekterne Knud Lund-Sørensen og Morten Klint. Som påpeget af en uafhængig faglig vurdering, vi har delt med kommunen, er denne beplantning kritisk for oplevelsen af skolen og børneinstitutionen på Fr. Clausens Vænge, der oprindelig var en integreret del af skolen. Vore fagfolk har foretaget en optegnelse af bevaringsværdige træer, der er langt mere omfattende end i Lokalplan 265.

Fagfolkene påpeger også, at de planlagte støttemure mod Fr. Clausens Vænge/stien til Søllerød Naturpark er fremmede i forhold til den landskabsforståelse, som er gældende i hele kvarteret, hvor den naturlige topografi træder frem, fordi terrænreguleringer ikke har været tilladt.

Kommunen har slet ikke forholdt sig til, at kulturhistoriske og arkitektoniske værdier som findes i området vil blive berørt af tiltaget, og forholder sig i deres høringssvar hverken til de faglige udtalelser, som er blevet fremlagt eller til sin egen tidligere vurdering af bevaringsværdier i området. Skovlyskolens bevaringsværdi blev ellers vurderet som 'høj' i kommunens egen SAVE-analyse i 1992.

Da vi mener, at tiltaget er i strid med områdets kulturarvs- og landskabsmæssige værdier, anmoder vi kommunalbestyrelsens medlemmer om ikke at vedtage Lokalplan 265 i sin nuværende form.

Publiceret 26 June 2019 10:00