Debat: Rudersdal Kommunes hjemmeside forstår ingenting

Luc de Visme, Morelganegn 8, 3460 Birkerød

Nu har kommunen fået den skøre ide at erstatte almindelige mennesker med robotter, der kan svare på borgernes spørgsmål.

Noget der er aktuelt i øjeblikket et at skrive høringsvar til kommunens ide om nye skolestruktur med sammenlægninger af skolerne to og to.

Jeg ville bare have skrevet, at for mig er det unaturligt at ”genere” alle skoler og dermed alle børnefamilier i Rudersdal ved at involvere alle skoler, i stedet for bare at lukke en eller to. I virkelighed er jeg principielt imod, at man overhovedet ændrer noget bare fordi statistikkerne siger at børnetallet midlertidigt falder. Man kunne vente nogle få år til de mange nye børn i kommunen kommer i skolealderen. Men nej, der er pengene her og nu, der skal bestemme.

Jeg prøvede at finde det sted, hvor man kan skrive det på Rudersdal Kommunes hjemmeside.

Så dukkede en lille dame op nederst til højere – hun så nok sød ud – og hvis man forsigtigt rørte ved hende med pilen, stod der: ”Spørg Kiri!” så det gjorde jeg:

”Hvor er det, man kan sende noget om skolestruktur?”

Så fik jeg svaret:

”Måske forstod jeg ikke helt, hvad du spurgte om, men dette er hvad, jeg kan hjælpe med:”

Og så var et link til ”Skole og uddannelse”, der henviste til skolerne i kommunen, men intet om skolestrukturen.

I kender mig, jeg giver ikke op så let, så jeg spurgte den venlige dame en gang til:

”Kære Kiri, jeg vil bare vide noget om skolestruktur”

Og fik dette mærkelige svar:

”Hvilket type af kørekort, vil du vide mere om? – Motorcykel (kategori A) – Almindelige personbil (kategori B) – Lastbil (kategori C) – Bus (kategori D) – Erhvervskørekort ” .

Goddag mand! Økseskaft! Tænkte jeg og opgav.

Er der nogen der kan hjælpe mig? Ikke en robot tak!

Publiceret 03 July 2019 09:00