Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lokal forfatter stifter rødt asylkritisk parti

Journalist og krimiforfatter Lotte Dalgaard fra Birkerød har stiftet det nye parti Uafhængige Demokrater. Partiet er rødt, men vil føre en stram udlændingepolitik

Det mener Uafhængige Demokrater

Tilstrømning af flygtninge
Stop for tilstrømning og styr på situationen i ghetto-områderne herhjemme.
Mere hjælp til kontrol af kystområder for flygtninge/migrant-ramte lande i Middelhavsregionen. 
Indvandring til Danmark udelukkende mulig i job- eller uddannelsesøjemed. Eller hvis man har en dansk ægtefælle, der forsøger én.

Udviklingsbistand
Udviklingsbistanden øges fra 0,7 procent BNP til 1,5 procent BNP de næste otte år. 
@Fakta Bullit2:Religiøse hensyns
Burka-, niqab- og hijabforbud på offentlige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
Ingen religiøse særhensyn på offentlige arbejdspladser og i institutioner.

Tilskud til partier
Strammere styring med private bidrag til politiske partier. Alle økonomiske bidrag til politiske partier skal offentliggøres. En maksimumgrænse på 500 kr. per bidrag indføres.

Der er kamp om stemmerne på venstrefløjen. Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet er der allerede. Men nu kommer et nyt parti til. Partiet er stiftet af den 50-årige Lotte Dalgaard, der er journalist og forfatter og debattør. Sammen med Lars Dehnhardt Drewes har hun søsat partiet Uafhængige Demokrater. Partiet distancerer sig fra den øvrige venstrefløj ved at være ville føre en stram asylpolitik og til gengæld skrue op for hjælpen i de områder, hvor folk flygter fra.

Vi fanger partistifter Lotte Dalgaard i mobiltelefonen mandag morgen, for at høre lidt om det nye parti.

“Vi er lige kommet ud fra Radio 24/syv's studier. Og det går virkeligt stærkt. Vi får så mange støtteerklæringer, at du tror det er løgn. Siden jeg tog hjemmefra i morges, er der kommet 16 vælgererklæringer på partimailen,” siger en glad og travl Lotte Dalgaard.

“Vi regnede med, at der var en grobund for et parti med de mærkesager vi har. Men det at stå midt i det, der er vildt. Og vi er overvældende over støtten,” siger hun.

Et halvt år i støbeskeen

Partiet gik officielt i luften fradag den 9. juni. Men forud for lanceringen er gået godt seks måneder med møder og forberedelser sammen med de to andre stiftere af partiet.

“Vi har siddet mange timer på Stadsbiblioteket i Lyngby og holdt møder og forberedt partiprogrammet,” siger hun.

Og så sprang de altså bomben fredag og gik i luften med partiet.

Det ledige standpunkt

Det er ikke comme il faut at stramme udlændingepolitikken, hvis man hører hjemme på venstrefløjen. Alligevel mener Lotte Dalgaard at der er en forståelse for projektet.

“Nogle af dem jeg takler med, der hører til på venstrefløjen kan godt se meningen med det, når vi får forklaret ,at vi mener det er usolidarisk kun at hjælpe dem, der kommer herop. Og så er der en anden gruppe, der ikke lytter til vores argumenter og bare siger at vi er racister, og ikke gider høre på argumenterne. Dem er det op ad bakke med,” siger hun.

Asylstop og hjælp i nærområderne er også det man hører fra den modsatte side af det politiske spektrum. Men selv om ordene er nogenlunde det samme, så er politikken det ikke, understreger Lotte Dalgaard.

“Vi har ikke den hårde uforsonlige tilgang til det. Vi mener bare, at det er bedre at hjælpe, der hvor flygtningene er. Vi mener at man giver et forkert incitament ved at hjælpe dem heroppe, fordi det giver et marked for menneskesmuglere og det vil vi ikke være med til at understøtte,” siger hun.

Men for at det skal batte, så skal der mere u-landshjælp på bordet. Der skal penge til, hvis tilstrømningen skal vendes.

“Vi vil gerne give mere i u-landshjælp. Vi vil gerne have det bliver fordoblet fra det nuværende niveau på 0,7 % af BNP til det dobbelte,” siger hun.

Hjælpeindsaten i nærområderne skal ikke kun hjælpe lokalt i krigs- og katastrofeområder. Det skal også hjælpe herhjemme.

“Vi mener, at vi har nået et mætningspunkt med mængden af flygtninge. Det trykker bolig og arbejdsmarked, blandt andet for lavtlønnede arbejdere. Det er en dårlig løsning og usolidarisk for alle,” siger hun.

Publiceret: 12. Juni 2017 14:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere