Nordsjællands Politi er i fuld gang med at få lavet gerningsstedundersøgelse på de mange adresser, hvor der i løbet af weekenden er sket indbrud i Rudersdal.
Nordsjællands Politi er i fuld gang med at få lavet gerningsstedundersøgelse på de mange adresser, hvor der i løbet af weekenden er sket indbrud i Rudersdal.
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mange indbrud i Rudersdal i weekenden

Nordsjællands Politi melder om en weekend med usædvanlig mange indrud, alene i Rudersdal er der begået 23

Weekendens døgnrapport hos Nordsjællands Politi er i høj grad præget af indbrud. Ifølge denne er der sket 55 indbrud i det sydlige område af Nordsjællands Politikreds. 23 af dem er sket i Rudersdal Kommune, og størstedelen af de resterende har fundet sted i Gentofte Kommune.

Lokalt i Rudersal har indbrudstyvene især udset sig Holte, Vedbæk og Birkerød som arbejdsområder.

I Holte er der sket indbrud på ni adresser. Det gælder Højleddet, Poppel Allé, Kildeåsen, Kikhanebakken, Gammel Holtegade, Vejdammen, Borgmester Schneiders Vej og Lyngbakkevej.

I Vedbæk er indbruddene sket på adresserne Enrumvej, Fagerbo, Fagerparken, Gøngehusvej, Bakkevej, Birkebo, hvor det er gået ud over to villaer.

Og i Birkerød gælder det adresserne Mosevangen, Biskop Svanes Vej, Sækkedammen, Hestkøb Vænge og Nordvangsparken, hvor der ligeledes er sket to indbrud på samme vej.

Endelig er der også sket et enkelt indbrud i Nærum på Præstejorden, ligesom der er sket fire indbrud i Virum, som ikke er talt med i denne statistik.

I langt størstedelen af tilfældene er indbrudstyven kommet ind gennem et vindue eller en terrassedør, som er brudt op, og der er stjålet både smykker, elektronik kontanter og tøj, hvorimod der i et enkelt tilfælde kun blev stjålet to plader chokolade.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret: 06. November 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt