Bordreservation til aftenen kan ske på tlf: 45 80 19 02 eller mail: bestilling@kulturbrasseriet.dk. Pressefoto
Bordreservation til aftenen kan ske på tlf: 45 80 19 02 eller mail: bestilling@kulturbrasseriet.dk. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mariehøj og Brasseriet har slået sig sammen om mortensaften for at byde på mad og jazz

Kulturcenter Mariehøj og Kultur Brasseriet på Øverødvej 246B i Holte byder på jazzmusik mortensaften fredag 10. november kl. 18.

Før der spilles op til dans, disker Kultur Brasseriets op med en to- eller tre-retters jazzmenu.

Musikken leveres af Dixieland Seniors seksmands jazzorkester, der i mange år har underholdt og spillet op til dans på restauranter, i foreninger og i sportsklubber.

Orkestret spiller musik med rødder i den traditionelle New Orleans-stil.

Orkestret blev dannet for cirka 15 år siden af musikere, der ifølge en pressemeddelelse alle elskede den glade musik, og som i hele deres liv havde beskæftiget sig med musik i mange sammenhænge, men som så denne mulighed for at kunne finde sammen om New Orleans-jazzen.

Initiativtager til arrangementet er Gl. Holte-borgeren Steen Larsen, der spiller guitar i orkesteret.

“Dixieland Senior har spillet mange gange i København og senest på Frilandsmuseet i Sorgenfri, så nu synes jeg, at mit eget lokalområde må stå for tur. Der mangler et sted i Rudersdal, hvor det voksne publikum kan lytte til jazz, komme ud på dansegulvet og få en god fælles social aften. Forhåbentlig er dette starten på flere jazz-arrangementer,” siger Steen Larsen. jbe

Publiceret: 06. November 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere