Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mor gik efter pizza, lod tre-årig blive hjemme – og kom tilbage til brændende køkken

Der var ikke tale om forsømmelse, understreger politiet

Det endte lykkeligt, men kunne være gået noget så grueligt galt, da en mor kun tog to af sine tre børn med hen efter pizza ved 17.30-tiden Skærtorsdag. For da hun kom tilbage, stod røgen ud af køkkenvinduet i villaen på Vedbæk Stationsvej.

Og så bredte panikken sig. For moderen havde efterladt sin tre-årige søn i huset. Hun skyndte sig til naboen, der ringede efter hjælp. Branden blev hurtigt slukket, og den tre-årige var i sikkerhed, da politiet ankom til stedet.

Moderen var ved en fejl kommet til at tænde brødristeren i stedet for elkogeren, inden hun gik hen efter pizza.

Sagen blev i første omgang af myndighederne efterforsket som en ”brandundersøgelse”, hvilket betyder, at man undersøger mistænkelige forhold. Men der har ikke været tale om forsømmelse, og derfor er ingen blevet sigtet, understreger man hos politiet.

Ifølge Nordsjællands Politi var branden meget lille, og det var ikke nødvendigt for brandvæsenet at rykke ud til stedet. 

Publiceret: 03. April 2018 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

Bøger
Forsiden netop nu