Langfredag er der masser af musik i Birkerød Kirke. Pressefoto
Langfredag er der masser af musik i Birkerød Kirke. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Musik, Gud og et lille glas efter kirken

Så er der musikgudstjeneste i Birkerød Kirke. Det sker langfredag 14. april klokken 10.00.

Langfredag er en helt speciel helligdag i kirkeåret, og derfor har kirken gennem en årrække afholdt musikgudstjenester, hvor tekster fra lidelseshistorien er blevet læst op og blevet kommenteret i form af korsatser, orgelmusik og salmer.

Birkerød Kirkes dygtige korsangere fremfører satser af Niels W. Gade og Christopher Tye, og organist Carsten Pedersen spiller påskemusik af Bach, Dupre og Vierne. Inger Merete Hansen står for oplæsningen af langfredagsteksterne, og musikgudstjenesten omkranses af nogle af de smukke påskesalmer.

Efter musikgudstjenesten er Birkerød Menighedsråd vært ved en sammenkomst i Birkerød Sognegård. Det er en hyggelig tradition - også på en dag som langfredag - hvor man efter musikgudstjenesten over “et beskedent lille glas” ønsker hinanden god påske.

Publiceret: 10. April 2017 18:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere