Købmanden i Rema 1000 på Malmbergsvej Morten Møldrup Pedersen og souschef Martin Fanth Andersen modtager her regionsvinderbeviset. På fotoet er det fra venstre salgsdirektør Mads Nysted, souschef Martin Fanth Andersen, købmand Morten Møldrup Pedersen, regionschef Bo Rønnest samt adm. direktør Henrik Burkal. Foto: Kristoffer Juel.
Købmanden i Rema 1000 på Malmbergsvej Morten Møldrup Pedersen og souschef Martin Fanth Andersen modtager her regionsvinderbeviset. På fotoet er det fra venstre salgsdirektør Mads Nysted, souschef Martin Fanth Andersen, købmand Morten Møldrup Pedersen, regionschef Bo Rønnest samt adm. direktør Henrik Burkal. Foto: Kristoffer Juel.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nordsjællands bedste Rema 1000 ligger i Gl. Holte

Butikken på Malmbergsvej i Gl. Holte blev sidste weekend kåret til regionens bedste REMA 1000-butik på det årlige møde

Der var gjort klar til den helt store begivenhed, da REMA 1000s knap 300 købmænd i sidste weekend var samlet på det årlige købmandsmøde. Her skulle den bedste butik i hver af discountkædens 11 danske regioner findes, og da turen kom til de nordsjællandske byer, var det købmanden i Gl. Holte, Morten Møldrup Pedersens navn, der blev råbt op. Det fremgår af en pressemeddelelse.

“Beæret, stolt og overraskende rørt. Det var det, jeg følte, da vores butik blev udråbt som regionsvinder. Det er jo et bevis på, at det, vi gør, er det rigtige, og derfor er den energi, vi lægger i arbejdet, ikke forgæves,” siger købmanden som sammen med sit 45 mand store team nu går efter titlen som Danmarks bedste butik.

30-årige Morten Møldrup Pedersen har været købmand i knap to år, men har arbejdet i butik, siden han var 13 år. Og det er måske de mange år i butik, der gør, at købmanden føler, at det er her, han kan gøre en forskel. REMA 1000 på Malmbergsvej har nemlig blandt andet etableret et samarbejde med det lokale jobcenter for at hjælpe folk i arbejde, og det er med udgangspunkt i den tankegang, at købmanden har ansat alt fra medarbejdere i skånejob til medarbejdere i et integrationsprogram i butikken.

Som begrundelse for kåringen forklarer regionschef Bo Rønnest:

“Butikken er kendt for en konstant høj standard. Teamet arbejder ekstremt målrettet, der er styr på rytmer og rutiner, og planlægning og detaljen er altid på plads. Morten og teamet i butikken er kompromisløse med kvaliteten. Desuden står Morten altid til rådighed for fællesskabet i REMA 1000. En god sparringspartner, som har overskud til at hjælpe andre. Han sætter en stor ære i at udvikle sine medarbejdere mod nye mål i deres karriere i REMA 1000.”

Publiceret: 09. Oktober 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere