Der er allerede spillet kampe foran skærmen i Rudersdal Boldklubs nye e-sport fraktion. Christian fra årgang '07slog sin første modstander i FIFA i KronborgEcup 7-3 i gruppe 10.
Der er allerede spillet kampe foran skærmen i Rudersdal Boldklubs nye e-sport fraktion. Christian fra årgang '07slog sin første modstander i FIFA i KronborgEcup 7-3 i gruppe 10.
Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu kan du dyrke E-sport i Rudersdal Boldklub

RBK hopper med på e-sport-trenden og opretter en ny fraktion, der skal danne rammen for udfoldelser foran skærmen

”Rudersdal Boldklub kan - med stor stolthed - sige at vi nu er en klub, der har vores egen e-sport fraktion!”

Sådan lyder beskeden til klubbens medlemmer i en mail.

Rudersdal Boldklubs E-sport-fraktion får navnet eRBK, og fraktionen rummer alle alle digitaliserede spil på alle platforme, skriver klubben, der håber at afholde egne turneringer, enten i klubhuset, hjemme eller online.

”Vi ser meget gerne, at forældre melder sig under fanerne. Hvis man ønsker at arrangere en lille intern turnering, kan man gøre det, som man vil. Vi har jo fri råderet over alle lokaler på Vedbæk Stadion, så det vil være et oplagt sted at afholde det,” skriver klubben.

Rudersdal Boldklub oplyser, at der er flere gode grunde til at oprette en e-sportafdeling. Blandt andet skal det give socialt sammenhold og fordi, der er så stor interesse blandt unge for e-sport håber Rudersdal Boldklub, at det nye initiativ kan være med til at fastholde de unge medlemmer og tiltrække nye.

Hvis man er interesseret kan man kontakte Rudersdal Boldklub eller læse mere på hjemmesiden www.rudersdalboldklub.dk

Klubbens maskot har allerede fået ny e-sporttrøje på.
Klubbens maskot har allerede fået ny e-sporttrøje på.
Publiceret: 13. April 2018 09:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis