Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny plan skal sikre sjælden natur i Vaserne

Sjældne fugle og sarte planter skal have bedre vilkår i Vaserne. en ny handleplan skal sikre arterne

En handleplan er nu klar for særligt beskyttede naturområder i Rudersdal. Den beskriver de indsatser, der skal finde sted i Vaserne frem mod 2021.

Handleplanen for Natura 2000-område nr. 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov omfatter kommunerne Allerød, Egedal, Frederikssund, Furesø, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Planen har netop været i offentlig høring og er med få tekniske tilpasninger vedtaget af politikerne.

De lokale indsatser er knyttet til Vaserne, hvor den igangværende naturplejeindsats med afgræsning med kreaturer og får, bjørneklobekæmpelse, rydning og slåning af opvækst fortsættes. På sigt skal naturplejen forøge arealet af de særlige naturtyper ”rigkær”, ”kildevæld” og ”hængesæk” og forbedre forholdene for planter og dyr, der er afhængige af lysåbne levesteder.

Tre nye vandhuller etableres i Vaserne, og eksisterende vandhuller gøres mere attraktive for vandinsekter som ”lys skivevandkalv” og ”stor kærguldsmed”, der begge er udpegningsarter for Natura 2000-området og har gode bestande i Vaserne.

Den meget sjældne sumpfugl, ”plettet rørvagtel”, som også er udpegningsart, vil få bedre levevilkår med plejeindsatserne.

Publiceret: 16. April 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt