Foto.

Foto.

Postrøveriet i Rude Skov

Tre unge mænd i 20'erne besluttede sig i 1845 for at snuppe byttet i postvognen, når den trillede igennem Rude Skov

Af
Af Jesper Pedersen

 

krimihistorie Det er så nemt. At røve postvognen, når den på sin tur fra Hørsholm til Holte kører igennem Rude Skov, og hestene på vej op ad bakkerne er nødt til at gå i skridtgang. Det underholder den 27-årige Niels Larsen, der er forpagter af postmesteren Jens Madsen Hvidbergs stald og kro, ofte med over for sine to tjenestekarle, den 26-årige Carl Madsen og den 29-årige Rasmus Jørgensen. Det er jo sådan set bare at skaffe sig en kopi af nøglerne, følge efter postvognen op ad en større bakke, låse kassen bag på vognen op og rende af sted med byttet, før vognen når toppen, og det igen går nedad. Vi er i 1845, da de tre unge fyre planlægger den hurtige gevinst, der ikke kan slå fejl. Niels Larsen, den absolutte hovedbagmand, får de to andre til at låne postmesterens nøgler, og efterfølgende er det Rasmus Jørgensen, der bliver sendt i skoven for at plyndre vognen op ad bakken ved Svinebjerg. Men ak, modet svigter for den ældste i gruppen. Hurtigt opklaret Men det skal lykkedes. Så et par dage senere – nærmere bestemt natten mellem den 9. og 10. juni – planlægger de et nyt forsøg. Netop denne nat har de hørt, at Den Militære Klædefabrik i Usserød venter en stor pengetransport. Denne gang sendes to mænd af sted. Begge tjenestekarle gemmer sig bag træerne på Svinebjerg og venter på postvognen. Da den kommer, løber de efter den ned ad bakken Svinebjerg, indtil vognen sætter farten ned til skridtgang op ad Agersøbakke. Helt som planlagt låser de pengeskrinet op og tager for sig. 1030 Rigsbankdaler, 76 skilling, lidt guldtøj og en sort kjole. Den store pengeforsendelse får de ikke fingrene i, da postkusken har været klog nok til at gemme den i vognen. Byttet deles mellem de tre, men det bliver en kort fornøjelse. For det tager ikke birkedommer Haxthausen og den tids meget berømte politiretsassessor Peter Munthe Brun at lægge to og to sammen. De to tjenestekarle, Carl Madsen og Rasmus Jørgensen får henholdsvis syv og ti års fæstningsarbejde – et finere ord for slaveri – for posttyveri, samt andre forbrydelser. Hjernen bag, Niels Larsen slipper med fem års forbedringshus for meddelagtighed, mens postmester Hvidberg må tage sin afsked – med pension – på grund af manglende omhyggelighed i tjenesten. Men tyveriet, det var jo nemt. Så langt havde Niels Larsen ret.

Publiceret 31 March 2008 00:00