Fra stald til kro

Af
Af Carl Steen Berggreen

Historiens vingesus har ofte præget dagliglivet i Rudersdal. Allerede i slutningen af vikingetiden blev der vejforbindelse mellem vikingebonden Birk"s rydning ( Birkerød ) og vikingebønderne Øbes- og Sølves rydninger ( Øverød ) og ( Søllerød ). Omkring år 1500 nævnes midtvejs en liden gård, kaldet Rudegaard. Efter Reformationen 1536 overgik Rudersdalsområdet fra kirkegods til krongods, og Frederik II lod i 1584 anlægge en privat stenbelagt landevej ( Kongevej ) gennem området, så han hurtigere og mere bekvemt kunne komme fra København til sit pragtslot Frederiksborg. I 1588 blev Kongevejen fra Rudegaard til Hørsholm fuldført, og i vejgaflen i Rude blev der etableret en rejsestald med tilhørende kro, da dette sted netop var halvvejs ( 2 ¼ mil ) mellem København og de to slotte. I den tids rejsecirkulære for kongens embedsmænd havde man, når man havde rejst 2 mil, ret til friske relais-/skifteheste samt mad og overnatning. Rude Stald & kro var anlagt på en Kongevej med færdselsforbud for almindelige vejfarende, men placeret på det sted, hvor Kongevejen krydsede den gamle kulsviervej, der var alfarvej (Rudersdalsvej ), så almindelige mennesker har nok også besøgt kroen. På selve Kongevejen ved Rude bakke blev der - for at forhindre uvedkommende kørsel - opsat en kongeport med tilhørende bom og opsynsmand. Nøglerne til kongeporten ( 2 sæt ) var placeret dels hos kongen dels hos lensmanden, der indtil svenskekrigene boede på Rudegaard. Ulovlig færdsel på Kongevejen blev straffet hårdt, fremgår det af et brev fra Frederik II af 25.marts 1585, hvor det indskærpes, at ulovlige trafikanter skal have konfiskeret vogn, hest og last samt dertil sin halve boeslod. Overtrædelserne var imidlertid mange, for i 1639 fik opsynsmændene ordre på at nedskyde de illegale vejfarendes heste (40 sletdaler i bonus pr. nedskudt hest) og overgive forbryderne til retsforfølgelse. Da Fredensborg Slot i 1720"erne og Hørsholm i 1730"erne blev bygget, forstærkedes behovet yderligere for et hvilested på den lange vej. Det var imidlertid først i 1735, at Rude Stald af Christian VI fik lov til at drive kro og værtshus, men kun såfremt alle forordninger for krohold blev overholdt, samt at det ikke gav anledning til "noget fylderi eller tidsspilde for bønderne eller andre ". I 1764 begyndte Frederik V "s vejingeniører at anlægge den snorlige Kongevej, hvis forløb vi kender i dag. Det forøgede virkelig omsætningen for Rude Stald Kro eller "RuderS-thal Kro", som hurtigt blev oversat fra det kongelige tyske til det danske Rudersdal Kro. I 1775 blev Kongevejen åbnet for folk og fæ, dog skulle man indtil 1915 betale bompenge. Da toget i 1864 kom til Ny Holte og hurtigt skabte en lille stationsby, blev kroen også et yndet udflugtsmål for mange søndagsgæster og sommerrejsende fra København. Rudersdal Kro har ligeledes i over 200 år været det naturlige samlingssted for Rudersdalborgerne, og derfor glædede det mig meget at erfare, at Historisk Topografisk Selskab - i samarbejde med Rudersdal Museum og den nuværende ejer af den i 1989 lukkede kro - vil arrangere en udstilling i foråret 2009 i selve krobygningen. Til brug for udstillingen opfordres alle, der har billeder, erindringer eller genstande med tilknytning til Rudersdal Kro, om at udlåne disse til Selskabet. Materialet kan afleveres på museet mærket "Rudersdal Kro" og bedes forsynet med alle oplysninger, som f.eks. årstal, hvorfra foto eller lign. stammer, oplysninger om personer og andet m.m. Citat: "Til brug for udstillingen opfordres alle, der har billeder, erindringer eller genstande med tilknytning til Rudersdal Kro, om at udlåne disse til Selskabet."

Publiceret 29 September 2008 17:36

SENESTE TV