Nordforbrændingen har planer om at opføre et nyt biomasseanlæg i Birkerød Erhvervsby. Men planerne møder modstand fra naboerne.

Nordforbrændingen har planer om at opføre et nyt biomasseanlæg i Birkerød Erhvervsby. Men planerne møder modstand fra naboerne.

Nordforbrændingen vil i dialog med naboerne

Vi vil ikke tromle nyt varmeanlæg igennem, siger underdirektør Jan Olsen

Af
Af Peter Mailand

Selvom om Nordforbrændingen har planer om at opføre et nyt biomasseanlæg i Birkerød Erhvervsby, så bliver projektet ikke presset igennem uden at lytte til naboerne. Det lover underdirektør i Nordforbrændingen Jan Olsen.

Nordforbrændingen er gået i tænkeboks efter omkring 20 utilfredse naboer dukkede op på et informationsmøde i sidste uge, hvor planerne om det nye varmeanlæg blev fremlagt.

Et af ankepunkterne mod det nye anlæg er den 25 meter høje skorsten. I følge lokalplanen må byggeriet på grunden på Blokken 47 ikke overstige 10 meter. Derfor har Nordforbrændingen søgt Rudersdal Kommune om dispensation til at opføre den 25 meter høje skorsten. Men nu frygter naboerne, at Nordforbrændingen, der har borgmester Erik Fabrin (V) som næstformand, vil liste projektet ind af bagdøren.

Det afviser Jan Olsen.
"Vi har ingen planer om at tromle projektet henover hovedet på folk. Det er jo vores fremtidige naboer, og dem vil vi gerne have et godt forhold til. Men vi har søgt om dispensation hos kommunen, fordi skorstenen er højere, end lokalplanen tillader," siger han.

Vil overveje mulighederne

Naboerne kritiserer også en bestemmelse fra 2008 der betyder, at husejere i forbindelse med en ombygning, skal koble sig på fjernvarmenettet.

"Det er en bestemmelse, som blev vedtaget af Rudersdal Kommune i 2008, men vi kan jo ikke tvinge folk til at koble sig på det nye anlæg, hvis de ikke vil," siger Jan Olsen.

Naboerne frygter desuden, at Nordforbrændingen i løbet af få år vil udbygge anlægget, og sælge varme til andre byer. Men det bliver også afvist af Jan Olsen.

"Selvom vi overtager en del af de gamle gasanlæg i Birkerød, så er varmerørene i de små lokale gasanlæg slet ikke dimensioneret til at forsyne det store fjernvarmenet," siger han.

Jan Olsen vil nu afvente de høringssvar, som Rudersdal Kommune har modtaget.
"Nu ligger bolden hos kommunen, og de er i gang med at gennemgå de høringssvar, der er kommet ind, for at se om der er nogle ting, vi har overset. Og så må vi overveje vores muligheder. Jeg håber da, at folk kan se det fornuftige i, at vi opfører et nyt varmeanlæg i Birkerød, men vi vil jo også gerne være gode venner med vores naboer, så nu må vi se, om vi ikke kan få en god dialog i gang," siger han.

null

Publiceret 09 September 2010 11:00