SKAT lukker deres center i Nærum.

SKAT lukker deres center i Nærum.

SKAT lukker center i Nærum

Regeringen har besluttet, at SKAT skal samles på 20 hovedadresser. Det går ud over centret i Nærum

Af
Peter Wagner Pedersen

SKAT nedlægger 11 ud af de nuværende 31 centre rundt om i landet, og centret i Nærum er vejet for let. Det skriver Jyllands-Posten. Lukningerne bliver gradvis indfaset, og SKAT forventer, at det hele er på plads i 2020. Ifølge SKAT vil forandringerne betyde besparelser på over 100 millioner kroner årligt. Lukningerne kommer dog ikke til at betyde, at der vil være langt til det nærmeste center.

"Det har været et afgørende hensyn i kortlægningen af den fremtidige lokalisering, at SKAT fortsat skal være til stede i hele Danmark, og at centrene er placeret, så både borgere og virksomheder har gode muligheder for at komme i kontakt med SKAT," siger Jesper Rønnow Simonsen, som er direktør i SKAT.

Afviklingen af de 11 centre kommer ikke til at resultere i fyringer. Medarbejderne får derimod tilbudt en ny arbejdsadresse.

Publiceret 22 May 2014 11:30