Julen kom tidligt på musikskolen

Der kom 150.000 kroner i julegave til et nyt projekt i 'Åben Skole'

”Musikalske skabelsesprocesser”, Rudersdal kommune, tilskud: 150.000 kr.". Sådan stod der fredag d. 18 december på Undervisningsministeriets hjemmeside. Og da musikskoleleder i Rudersdal Kommune Henrik Lilleholdt Smidt fik besked om bevillingen blev han meget glad. Man kunne ønske sig en bedre ting på dagen for julefrokosten.
"Jeg opdagede den her pulje for noget tid siden. Og tænkte: Det her skal vi give et forsøg. Jeg fik fat i komponisten Mogens Christensen, som jeg havde talt med tidligere om at lave et projekt i folkeskolerne, som skulle inddrage foreningen Ny Musik i Birkerød, og vi satte os ned og fik lavet ideen til en ansøgning." Det arbejde gav altså pote og 150.000 kroner.
Inkluderer lokalt liv
Et af puljen fra Undervisningsministeriets formål er, at inddrage lokalt institutioner og foreninger i 'Åben Skole', der er et af de nye initiativer, der følger i kølvandet på skolereformen.
Det gør initiativet ved at koble musikken sammen med både Rudersdal Museum og foreningen Ny Musik i Birkerød.
Projektet ruller først i skolerne i september til november, men allerede nu er der interesse.
"Jeg har forhørt mig på flere af folkeskolerne og de var meget positive over for ideen," siger musikskolelederen.
Målgruppen er folkeskolernes 5. klasser og i projektet skal børnene arbejde med at skabe deres egen musik til en fortællingen, der tager afsæt i Vedbækfundene. Det hele skal kulminere i forbindelse med den nye festival NYT! NYT-festivalen, som arrangeres af foreningen Ny Musik i Birkerød i november 2016. Her det er ideen at nogle af eleverne skal optræde med deres kompositioner.

Publiceret 22 December 2015 00:00

SENESTE TV