Barnestjerne og lærerinde fylder 70

Eva Sverdrup-Jensen, som blev landskendt for 60 år siden, da hun som pigen Lene spillede hovedrollen i filmen 'Ingen tid til Kærtegn', fylder 70 år 1.marts.
Bortset fra endnu en rolle som Magda i filmen 'Krudt og Klunker' blev skuespilleriet ikke Evas fremtid. Hun valgte en læreruddannelse med billedkunst og dansk som linjefag og har været en meget afholdt lærer blandt elever i både ind- og udland.
Eva stoppede sin lærergerning på Copenhagen International School for fem år siden, men er fortsat leder af Rudersdal Billedskole – et fritidstilbud til kommunens skolebørn - som hun var med til at starte i 2004.
Eva har i de seneste år sammen med sin mand, Sten Sverdrup-Jensen, været aktiv i integrationen af flygtninge i Rudersdal, dels gennem det kreative værksted 'Marieshoppen', dels som familiestøtteperson i Dansk Røde Kors.
Som medlem af bestyrelsen for 'Kulturparaplyen' har Eva været en aktiv person i Rudersdals kulturelle liv.srj

Publiceret 28 February 2017 14:00

SENESTE TV