Medaljeregn til Holte Ski

De danske mesterskaber i alpint er afviklet på Hafjell i Norge

Holte Ski havde som tidligere et hold løbere med i både junior- og seniorklasserne. Mesterskaber bestod af Super-G, storslalom og slalom.
Holte Ski fik i alt 10 medaljer fordelt med 5 guld, 4 sølv og en enkelt bronze. I Super-G fik Oscar Preisler i klassen drenge U14 guld og i drenge U18 fik Joachim Andreas Willadsen sølv.
Næste konkurrence var storslalom og her fik Oscar Preisler igen en flot guldmedalje hængt om halsen.
Helene Waldmann Jørgensen fik sølv i piger U21 og Joachim Andreas Willadsen fik bronze i drenge U18.
Sidste konkurrencedag var slalom, som også talte med i kombinationen.
Her blev det til 3 guldmedaljer.
I drenge U18 vandt Thor Oksholm og Helene Waldmann Jørgensen vandt klassen piger U21, samt kombinationskonkurrencen.
Joachim Andreas Willadsen fik sin tredje medalje og den blev af sølv i klassen drenge U18.
I den samlede DM klasse hvor man blander alle klasserne sammen, kom Thor Oksholm ind som nr. 2 og slog som junior adskillige af de ældre seniorer.
Alt i alt fine præstationer af Holtes deltagere her i afslutningen af vintersæsonen. /tsj

Publiceret 20 April 2017 09:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV