Borgmester tilbage på job efter operation

Efter en hjerteoperation er Jens Ive nu tilbage på borgmesterkontoret og klar til at genoptage arbejdet

Af
Thomas Schiermacher

Borgmester jens Ive måtte sygemelde sig sidst i maj. problemer med hjertet sendte borgmesteren på hospitalet, hvor han gennemgik en tredobbelt by-passoperation. Men nu - godt en måned senere er han altså allerede jklar til at genoptage arbejdet.
“Jeg starter torsdag (i sidste uge red),” fortalte Jens Ive tirsdag i sidste uge i telefonen.
I begyndelsen med hele fokus på Rudersdal, men så snart det er muligt tagerborgmesteren også fat på sine øvrig poster og forpligtelser.

Ros til sundhedssektoren

En by-passoperation hører til i den komplicerede ende af skalaen. Brystbenet skal klippes op og hjertet sættes 'ud af drift' i kort tid. men det store indgreb forløb perfekt. “Alt gik godt. Jeg har kun ros til alle i sundhedssektoren. Jeg har fået en meget professionel behandling,” siger den opererede Jens Ive.

Valgkamp forude

De kommende måneder står på valgkamp for borgmesteren, der ser frem til et hektisk efterår.

Publiceret 27 June 2017 12:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV