Rudersdal opretter Grønt Råd

Der skal være mere dialog om natur- og miljø. Derfor opretter kommunen et råd, der skal styrke samarbejdet

Af
Thomas Schiermacher

Kommunen opretter et Grønt Råd for at styrke dialogen med borgere, interesseorganisationer og foreninger om natur- og miljøspørgsmål. I det Grønne Råd kan kommunen udveksle viden og ønsker til udviklingen af natur, miljø og friluftsliv med lokale borgere, organisationer og foreninger.
”Vi er glade for at få styrket samarbejdet med de forskellige interessenter på det grønne område med oprettelsen af et Grønt Råd. Vi har allerede en tæt dialog med mange af foreningerne og organisationerne, men et Grønt Råd vil gøre kontakten endnu bedre,” siger Court Møller (R), formand for Miljø- og Teknikudvalg, som også bliver formand for det Grønne Råd i kommunen.
I det Grønne Råd vil Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Handicaprådet og relevante grundejerforeninger være repræsenteret.

Publiceret 16 July 2017 10:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV